Folketinget hælder mod omskæringsforbud

Venstre og DF bakker op om forbud. Regeringspartier vil have flere undersøgelser.

Politik

Et flertal i Folketinget er positiv over for et forbud mod omskæring af små drenge.

Ifølge Kristeligt Dagblad slutter Venstre op om et decideret forbud, mens andre vil have yderligere undersøgelser og debat om konsekvenserne og mulige problemer i forbindelse med indgrebet.

SE OGSÅ

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde, mener at omskæringer først bør gennemføres, når personen er gammel nok til selv at tage stilling til indgrebet.

»Jeg synes ikke, der skal være fri ret til at omskære små drenge. Det er ikke et indgreb, som er risikofrit. Det vil man næppe kunne finde en læge, der vil sige, at det er. Man kan diskutere konsekvenserne. Men alene på den baggrund mener jeg, at det er et indgreb, som først bør foretages, når personen er voksen og selv kan tage stilling«, siger Sophie Løhde til Kristeligt Dagblad.

Flere undersøgelser
Hun bakkes op af Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, som vil have sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at færdiggøre en redegørelse fra 2008 om konsekvenserne af omskæring, som aldrig blev lavet færdig.

»Jeg tror, sagen er blevet syltet. Men det er en debat, som vi er nødt til at tage op. Vi må diskutere, om vi i et moderne samfund kan forsvare, at der foretages sådanne indgreb«, siger Liselott Blixt.

Har ikke taget stilling
Socialdemokraternes kirkeordfører og medlem af sundhedsudvalget, Karen Klint, efterlyser også flere undersøgelser og en debat om problemet i Folketinget.

»I den socialdemokratiske folketingsgruppe har vi været delt i spørgsmålet, og vi har ikke haft det til debat siden folketingsvalget«.

SE OGSÅ

»Vi er meget åbne over for at tage en fordomsfri debat om, hvorvidt vi fortsat skal have den undtagelse fra sundhedsloven, som åbner mulighed for omskæring af drengebørn. Det er en væsentlig debat, for det er ikke et ukompliceret indgreb. Omvendt er der også situationer, hvor omskæring er nødvendig, for eksempel ved medfødt forhudsforsnævring«, siger Karen Klint.

De radikale har heller ikke diskuteret spørgsmålet endnu, men personligt går sundhedsordfører Camilla Hersom ind for et forbud, skriver Kristeligt Dagblad.

Får svært ved orgasmer

Debatten om religiøs omskæring af små drengebørn er blusset op i den seneste tid efter en domstol i Köln udstedte et forbud mod omskæring af mindreårige drenge.

Omskæringer kan få konsekvenserne for mændene i deres senere liv. Blandt andet kan de have sværere ved at få orgasme, ligesom deres partnere også kan have svært ved at få opfyldt deres behov.

Religiøs omskæring bliver praktiseret i både islam og jødedommen.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce