Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: CHRISTENSEN MATHIAS (Arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Pind svarer igen i debat om droneangreb

Uenighed præger den danske debat om USA's brug af droner i kampen mod terror.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsordfører Søren Pind (V) tager nu til genmæle over for dem, der kritiserer hans udfald mod USA's præsident, Barack Obama.

Den tidligere Venstre-minister anfægter USA's brug af droner i kampen mod terrorisme, fordi han mener, at angrebene med de ubemandede fly har nået et omfang, hvor det er udtryk for »politiske beslutninger – og ikke militærfaglige«.

På den baggrund mener han, at Obama »gør snigmord til en vigtig del af sin politik« og befinder sig i et »moralsk morads«.

LÆS MERE

Udtalelserne har medført kritik fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti samt USA-kender Mette Nøhr Claushøj, der skriver analyser i MetroXpress og har studeret terrorlovgivning på Columbia University i New York.

Mette Nøhr Claushøj har kaldt Søren Pinds indspark for en »pseudodebat« og fremhævet, at USA har erklæret krig mod terrorisme, at Obama træffer beslutninger om droneangreb ud fra militære anbefalinger, og at han i øvrigt er øverstbefalende i hæren i form af sin titel som Commander in Chief.

LÆS MERE

Kritikken preller dog af på Søren Pind.

»Når hun taler om, at hæren træffer nogle bestemte beslutninger, så er det jo noget vrøvl, fordi det her er CIA-operationer, og det er operationer, som føres med alle efterretningstjenestens karakteristika, og dermed den manglende retssikkerhedsmæssige procedure«, siger han.

Er det politikere, der helt uden kontrol skal sidde på efterretningsmæssig basis og sige, at nu skal vi slå den og den og den ihjel?

På den baggrund gentager Søren Pind sit budskab om, at en uafhængig institution bør holde øje med brugen af droner, og konkret peger han på muligheden for at oprette hemmelige domstole, hvor dommere hurtigt kan tage stilling til en sag.

»Er det politikere, der helt uden kontrol skal sidde på efterretningsmæssig basis og sige, at nu skal vi slå den og den og den ihjel?«, spørger Søren Pind.

Politikeren henviser til en artikel fra det britiske magasin The Economist, der stiller samme spørgsmål.

DOKUMENTATIONArtiklen Drones and the law(eksternt link - engelsk)

Genmælet fra Søren Pind gør dog ikke synderligt indtryk på Mette Nøhr Claushøj.

»Under international lovgivning er det lovligt at bruge efterretningstjenester i forbindelse med at føre krig. Der er ikke skarp opdeling mellem CIA og militæret i kampen mod terror. Man trækker på begge ressourcer«, siger Mette Nøhr Claushøj og fortsætter:

»Søren Pind har på sin side en god pointe i, at når det gælder CIA, så er der noget hemmelighed, som gør, at de ikke på samme måde er udsat for offentlig kontrol. Men derfra og til at sige, at en dommer skal tage stilling til ethvert mål for et droneangreb, synes jeg er langt ude, for det ville man heller ikke gøre, hvis det var militæret, der angreb«.

Politisk uenighed
I dagens udgave af Politiken siger udenrigsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, at det ikke er »i orden«, når en udenrigsordfører fra et stort parti som Venstre på »dramatisk« vis kritiserer Danmarks allierede.

Droneangreb er en »god og væsentlig måde at bekæmpe terror på«, siger DF'eren.

Samtidig kalder udenrigsordfører Jeppe Kofoed (S) droneangreb for »legalt«, så længe der er tale om en krigssituation.

Søren Pind møder kritikken fra Søren Espersen med en bemærkning om, at »Espersen har et relativt konservativt udenrigspolitisk synspunkt. Mit er liberalt«.

»Det kommer så også til udtryk her, hvor retssikkerhedsspørgmålet i hvert fald spiller en stor rolle for mit vedkommende«, siger Søren Pind.

Også Socialdemokraterne får en bemærkning med på vejen fra Søren Pind, der er tidligere integrationsminister.

»Socialdemokratiet har nogle fuldstændig stik modsatte synspunkter, når det kommer til retssikkerhed for indvandrere og flygtninge i Danmark, hvor der jo næsten ikke er nogen grænser, og når det så kommer til snigmord på mennesker ude i verden, så er det noget helt andet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden