Venstre vil give mere magt til gule fagforeninger

Alternative fagforeninger bør sikres repræsentation i Arbejdsretten og have sæde i flere kommissioner og lovforberedende udvalg, mener Venstre.

Politik

For at sikre en stærkere stemme til de såkaldte gule fagforeninger i det arbejdsmarkedspolitiske system varsler Venstre flere ændringer.

Næstformand Kristian Jensen (V) bebuder, at de alternative organisationer på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside bør sikres repræsentation i Arbejdsretten.

Det vil være en ændring i forhold til i dag, hvor det udelukkende er de etablerede parter på arbejdsmarkedet, der har såkaldt indstillingsret til at beskikke sidedommere til Arbejdsretten.

LÆS OGSÅ

Ingen færdig model
Næstformanden understreger, at Venstre ikke har nogen færdig model parat, og at partiets udgangspunkt er at træde varsomt i respekt for den danske model på arbejdsmarkedet.

»Hvis der er en sag, der kører mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og HK, er der så ikke en skævhed i, at det ene forbund har mulighed for at udpege medlemmer af Arbejdsretten? Uanset om de er med til at træffe afgørelsen eller ej, så er der et tættere samarbejdsforhold mellem de faglige organisationer inden for LO-DA-systemet og Arbejdsretten, end der er for de organisationer, der står udenfor«, siger Kristian Jensen.



I den seneste tids debat om Restaurant Vejlegården har Venstre ved flere lejligheder signaleret, at den såkaldte danske model på arbejdsmarkedet trænger til at blive støvet af. Venstre har lanceret et beslutningsforslag, der skal forbyde sympatikonflikter, og næstformanden bebuder, at de alternative organisationer på arbejdsmarkedet skal have sæde i flere lovforberedende udvalg og kommissioner.

Arbejdsgivere imod
»Man kan ikke bare sige, at Kristelig Arbejdsgiverforening og Krifa nu skal sidde med alle steder. De skal sidde med, hvor det er relevant, at deres mange medlemmers synspunkter også bliver hørt«, siger Kristian Jensen.

Meldingen om repræsentation ved Arbejdsretten får ingen varm velkomst hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA.



»Vi ser ingen grund til at komme med sådan en ændring. For det første er det hovedorganisationsniveauet, der i dag indstiller dommere til Arbejdsretten. For det andet er der allerede i arbejdsretsloven taget høje for den situation, at hvis man er part i en sag og falder uden for hovedorganisationsområdet, så kan man vælge, at de pågældende dommere slet ikke skal være en del af det«, siger vicedirektør Povl-Christian Jensen fra DA.

Ligestilling
Omvendt klapper Kristelig Arbejdsgiverforening i hænderne. Direktør Karsten Høgild tror ikke, det vil betyde de helt store ændringer i praksis, men han er tilhænger, fordi det vil sikre ligestilling.

»Vores udfordring i dag kan være, at de juridiske dommere tolker vores overenskomster ind i det traditionelle LO- og DA-system og tror, det er den samme fortolkning, der skal lægges til grund. Så kan vi have et problem«, siger Karsten Høgild.



Hos landsformand fra Det Faglige Hus Johnny Nim er der også glæde at spore:

»Det vil i høj grad være en stor lettelse«.

Større sager ved Arbejdsretten afgøres i såkaldte hovedforhandlinger, som det sker omkring 15 gange om året. Her sidder en højesteretsdommer for bordenden, mens hovedorganisationerne har ret til at udpege tre sidedommere. Det er her, etablerede spillere som Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og LO kan udpege folk. Det er hemmeligt, om der er dissens ved domme i Arbejdsretten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DF og K bakker op

På Christiansborg bakker flere borgerlige partier op. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) mener, at det vil være et skridt i den rigtige retning, fordi de fagforeninger, »som ikke er under LO-paraplyen, er sat helt uden for spillets regler«. Også de konservative mener »bestemt, det er værd at overveje«. »Men det må hænge sammen med en mere grundig vurdering af, hvordan det hele hænger sammen. Jeg tror ikke, man kan se isoleret på Arbejdsretten. Man må se mere samlet på behovet for at ændre på arbejdsmarkedssystemet«, siger partiformand Lars Barfoed (K).

LÆS OGSÅ Hos LO og i Socialdemokratiet er modstanden derimod massiv. »Forslaget er ubegrundet og unødvendigt. De uorganiseredes – herunder de gule foreningers – interesser er allerede tilgodeset«, udtaler LO’s næstformand, Lizette Risgaard, og henviser til, at de gule fagforeninger kan bede om, at tvister ved Arbejdsretten kan afgøres af en højesteretsdommer alene. Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) undrer sig over forslaget, fordi flere af de gule fagforeninger af princip ikke ønsker at blande sig politisk. »Jeg ville gerne facilitere at sætte mig over for de etablerede arbejdsgivere og Venstres repræsentanter og spørge, om de nu har tænkt det her til ende«, siger han.



Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce