Foto: HØYBYE LIV
Politik

Kritik af Udlændingeservice: Minister afkræver minister svar

De radikale vil have svar på »nedværdigende« behandling i Udlændingeservice.

Politik

De radikale med partileder Margrethe Vestager i spidsen fik så at sige morgenkrydderen galt i halsen, da de læste en kronik af journalist Ralf Christensen i torsdagens udgave af Politiken.

Med ord som »nedværdigende«, »mistænkeliggørende« og »umenneskelighed« beskriver Ralf Christensen, hvordan han og hans tyrkiske kone har kæmpet med Udlændingeservice for at opnå en familiesammenføring.

Den danske statsborger kritiserer blandt andet, at parret på en enkelt dag har måttet vente i mere end ti timer på betjening hos styrelsens kontor i Ryesgade, og hvordan deres sag i det hele taget trækker i langdrag i en grad, så der er tale om et »juridisk, eksistentielt og civilt limbo«, der er »udmarvende«.

KRONIK

Nu bekræfter Justitsministeriet, der har ansvaret for Udlændingestyrelsen, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har reageret på sagen ved at sende en e-mail til ministeriet, hvor hun linker til kronikken og udbeder sig en kommentar. Ifølge Justitsministeriets presseafdeling har den radikale vicestatsminister endnu ikke fået respons.

R vil forbedre ventetider
Selv vil Margrethe Vestager hverken be- eller afkræfte, at hun har rettet henvendelse til et andet ministerium i sagen, men udlændingeordfører Zenia Stampe (R) siger, at Det Radikale Venstre er utilfreds med den nuværende situation. Hun mener, at den konkrete sag ikke er enestående, og fortæller, at hun selv får henvendelser fra borgere, der er »skuffede«, fordi de forventede at møde et nyt og forbedret system efter regeringsskiftet i september sidste år.

Der er mange, der har været inde og skrive på min Facebook: Kom så ud af starthullerne, hvorfor har I ikke gjort noget?

»Der er mange, der har været inde og skrive på min Facebook: Kom så ud af starthullerne, hvorfor har I ikke gjort noget? Og der må jeg sige, at det tager tid. Men jeg vil gerne tage det på mig, for det er rigtigt, at når folk møder op i Udlændingestyrelsen, så skal de kunne mærke, at der er et nyt flertal. Vi agter at give udlændinge en ordentlig service, der er niveau med den, vi giver danskere, og det gør vi ikke i dag«, siger hun.

Indkalder til workshop

Allerede før den kritiske kronik røg i trykken har Zenia Stampe sammen med flere andre taget initiativ til en workshop, hvor personer med konkrete erfaringer skal hjælpe med at identificere de største problemer i Udlændingeservice og pege på mulige løsninger.

I kølvandet på kronikken beder hun alle, der måtte have noget at byde ind med, om at møde op til workshoppen, der finder sted 5. september fra klokken 15-18 på Christiansborg. Konkrete løsninger vil Zenia Stampe endnu ikke pege på, men det kan både være flere penge eller en anden måde at gøre tingene på, siger hun.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har ingen kommentarer til den henvendelse, som hans ministerium har fået fra Margrethe Vestager, og i forhold til selve kronikken henviser han til Udlændingestyrelsen.

Her har direktør Bjørn Hørning svaret i form af et læserbrev for at »medgive og beklage, at der hen over sommeren har været eksorbitant lange ventetider«. Ifølge direktøren skyldes de lange ventetider blandt andet, at rådgivning om ny lovgivning sluger meget af styrelsens tid, men han lover at tage »yderligere konkrete tiltag for at forbedre ventetidssituationen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce