Asylansøgere. Zenia Stampe fra de radikale afviser, at mindreårige afghanske afviste asylansøgere bliver sendt til modtagecentre i Afghanistan, før deres sikkerhed kan garanteres. (Arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

Asylansøgere. Zenia Stampe fra de radikale afviser, at mindreårige afghanske afviste asylansøgere bliver sendt til modtagecentre i Afghanistan, før deres sikkerhed kan garanteres. (Arkivfoto)

Politik

R: Vi kræver sikkerhedsgaranti for hjemsendte flygtninge-børn

Konventionerne bør ændres, hvis de står i vejen for hjemsendelse, mener DF og K.

Politik

Danmark kommer ikke til at hjemsende mindreårige afghanske asylansøgere inden for den nærmeste fremtid - ikke før det er sikkert for dem at vende hjem.

Det siger de radikales udlændingeordfører, Zenia Stampe, efter eksperter i dagens udgave af Politiken advarer om, at Danmark overtræder internationale konventioner ved at sende afviste, mindreårige asylansøgere til såkaldte modtagecentre i deres hjemlande.

Det er klart, de bliver ikke sendt af sted, før man kan garantere deres sikkerhed.

»Vores grundindstilling var, at vi må se, hvad andre landes erfaringer er, og det er stadig vores udgangspunkt. Vi tror ikke, man kan få nogle garantier«, siger udlændingeordfører for de radikale Zenia Stampe.

»Men hvis vi kan se i praksis, at sådan noget virker og er en succes, så er det måske sådan noget, som kan overbevise os. Det betyder jo også, at Danmark ikke vil udsende afghanske børn i overmorgen«, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ

Så de 24 uledsagede mindreårige, der sidder i udsendelsesposition bliver ikke sendt af sted, før I ved, at det her system fungerer?

»Det er klart, de bliver ikke sendt af sted, før man kan garantere deres sikkerhed«, siger Zenia Stampe.

FN's flygtningekonvention forpligter til at beskytte personer, som risikerer at blive udsat for menneskerettighedsovergreb, hvis de vender hjem.

Afventer resultater fra andre lande
Lovændringen, som gør det muligt at sende afviste mindreårige asylansøgere til modtagecentre i deres hjemlande, blev vedtaget af VK-regeringen.

Dengang stemte Socialdemokraterne, de radikale og SF imod. Nu hvor de har fået regeringsmagten, bliver muligheden med modtagecentre stadig undersøgt.

LÆS ARTIKEL

SF's integrationsordfører, Karina Lorentzen, siger, at Danmark ikke er med i en aftale om hjemsendelse af mindreårige til modtagecentre, men at man følger et internationalt projekt »på sidelinjen«.

Hun er dog skeptisk over for, om det er muligt at garantere de hjemsendtes sikkerhed:

»Jeg har ikke set noget, der afliver bekymringerne fra dengang, den gamle regering prøvede at tage det her op«.

LÆS OGSÅ

Lorentzen understreger, at der ikke bliver tale om at sende nogen hjem, hvis det bryder med internationale konventioner.

DF: Modtagecentre er en god idé
Martin Henriksen, som er integrationsordfører for Dansk Folkeparti, kalder det »en god idé« med modtagecentre. Dansk Folkeparti var med til at gennemføre lovændringen.

»Det har den nye regering forhåbentlig overtaget og agter forhåbentlig at føre det ud i livet. Så regeringen har fuld opbakning fra DF til at gennemføre de planer, der ligger, og i øvrigt også til at se på mulighederne for at oprette centre andre steder i verden«, siger Martin Henriksen.

Jeg er efterhånden ved at være træt af, at det er konventionerne der dikterer, hvilken udlændingepolitik, vi skal have i Danmark.

Han henviser til, at den tidligere regering også tog de internationale konventioner i betragtning, da man foretog lovændringen.

Derfor stiller han sig tvivlende over for, om hjemsendelserne er i strid med internationale konventioner.

»Selv om det skulle være i strid med konventionerne, så er jeg efterhånden ved at være træt af, at det er konventionerne, der dikterer, hvilken udlændingepolitik, vi skal have i Danmark«, siger Martin Henriksen.

De konservative vil ændre konventionerne på lang sigt

Intergrationsordfører for de konservative, Mike Legarth, mener stadig, at løsningen med centrene er den rigtige, hvis den ikke strider mod de internationale konventioner.

LÆS OGSÅ

»Hvis det viser sig, at det er konventionsstridigt - det, vi har besluttet - så skal vi selvfølgelig ændre praksis, sådan, at det, vi gør, respekterer konventionerne. Så vil vi på den lange bane forsøge at ændre konventionerne, for vi synes, det er et helt rimeligt synspunkt, vi har«, siger Mike Legarth.

Han vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, hvilken anden praksis, der bør erstatte modellen med centrene, hvis den viser sig at bryde konventioner.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce