Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Straffelovråd: Samleje mellem mænd kan også være voldtægt

Betænkning om seksualforbrydelser vil ændre samlejebegrebet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dagens længe ventede betænkning fra Straffelovrådet foreslår de juridske medlemmer, at man udvider samlejebegrebet, så det også inkluderer analt samleje.

Dermed vil et homoseksuelt overgreb også kunne betegnes som voldtægt i straffelovens forstand.

LÆS OGSÅ

»Vi omdefinerer samlejet, så det også inkluderer analt samleje. Så ryger de homoseksuelle ind under voldtægtsbetsemmelsen, og man sidestiller hetero- og homoseksuelle forhold«, siger præsident for Østre Landsret og formand for Straffelovrådet Bent Carlsen.

Det er en af de utallige ændringer, som indgår i Straffelovrådets 900-siders betænkning om seksualforbrydelser, som Justitministeren præsenterer for offentligheden i dag.

Konkret vurdering ved domstolene

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er glad for denne del af Straffelovrådets anbefaling.

»Det er vigtigt, at det bliver ændret. Homoseksuelle er jo ikke anderledes end heteroseksuelle. Selvfølgelig er en voldtægt begået af en mand mod en mand eller en kvinde mod en anden kvinde ligeså horribel som en voldtægt mellem to af forskelligt køn. Det skal selvfølgelig sidestilles«, siger Pernille Skipper.

LÆS OGSÅ

Derudover foreslår Straffelovrådet, at domstolene ved voldtægt foretager en konkret vurdering af sagen med formildende og skærpende omstændigheder.

I fremtiden skal det altså ikke automatisk spille nogen rolle, om voldtægten er en såkaldt kontaktvoldtægt - hvor offer og gerningsmand kender hinanden - eller om det er en parvoldtægt eller en overfaldsvoldtægt.

Tillige er anbefalingen, at straffen skærpes, hvis ofret for voldtægten er offer for menneskehandel.

Forslaget skal nu i høring, og herefter vil regeringen i foråret fremsætte et forslag om en opdatering og ændring af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden