Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Storm. Uffe Elbæk (R) risikerer at miste ministertaburetten, fordi han står anklaget for vennetjenster til Akademiet for Utæmmet Kreativitet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt: Uffe Elbæk - kaospiloten der landede i Kulturministeriet

Der har været blæst om de fleste poster, som Uffe Elbæk (R) har bestridt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan blive i tvivl om, hvorvidt landets kulturminister Uffe Elbæk (R) trives med ballade og i blæsevejr, for den efterhånden tredive-årige karriere har i hvert fald budt på sin andel af begge dele.

Nu senest med en kritik af hans støtte til institutionen Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) - en institution, der ville få enhver rindalist til at gispe efter vejret.

Anklagen lyder på nepotisme, fordi Elbæk har afholdt fem arrangementer betalt af skatteyderne på AFUK, hvor han har en fortid som bestyrelsesmedlem, til en samlet pris på 180.000 kroner.

LÆS OGSÅ

Derudover undrer nogle sig over, at Elbæks mand blev ansat på samme institution 1. maj i år, og at AFUK på den netop indgåede finanslov blev tildelt en bevilling på seks millioner kroner i støtte.

Forhold der nu truer kulturminister Elbæk på jobbet, som han tiltrådte 3. oktober 2011.

Aarhusianer i hjertet
Den 58-årige minister blev født i den midtjyske by Ry, men Elbæks by er så afgjort Aarhus.

Her har han gjort tjeneste først som socialarbejder, siden som leder af Kaospiloterne og medlem af Aarhus Byråd fra 2001 til 2007, og skulle man være i tvivl, bliver man forvisset om tilknytningen, når man hører ham tale.

Som uddannet socialpædagog var Elbæk ansat i Aarhus Kommune som udviklingsmedarbejder i perioden fra 1982 til 1991. En periode hvor landet var ramt af en betydelig arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed.

Med en lang dagpengeperiode og en lempelig arbejdsmarkedspolitik betød det rig mulighed for kreative udfoldelser i den lille storby.

Og i 1991 var Elbæk med til at grundlægge Kaospiloterne, som er en videreførelse af Frontløberne fra 80'ernes Aarhus, og frem til 2006 var han rektor for skolen.

En skole, som også gennem tiden har været udsat for alvorlig kritik - for ikke at sige hån, spot og latterliggørelse. Det kulminerede, da Fogh-regeringen fjernede en millionstøtte til Kaospiloterne på Finansloven tilbage i 2003.

Radikal byrådspolitiker og minister

Det stærke engagement i det aarhusianske kulturliv banede også vejen for den politiske karriere.

Han blev indvalgt i Aarhus Byråd for Det Radikale Venstre tilbage i 2001. Og da særligt kulturpolitikken har Elbæks interesse, var han formand for Skole- og Kulturudvalget i byen med kulturbegivenheden Festugen og kunstmuseet AROS.

Men i 2007 kom en opgave, som trak Elbæk væk fra Aarhus og til København.

LÆS OGSÅ

Han blev direktør for World Outgames, som er de homoseksuelles svar på de Olympiske Lege. Outgames blev afholdt i København i 2009.

Også her var der kritik af Elbæk, da en tidligere ven stod for det grafiske materiale til sportseventen, og fordi en af Uffe Elbæks tre sønner var ansat i det bureau, der stod for pr-arbejdet.

Den kritik stod dog ikke i vejen for, at Elbæk, der i dag bor på Frederiksberg med sin mand, ved valget i 2011 blev medlem af Folketinget for de radikale.

Og da regeringen skulle præsenteres, stod det klart, at Margrethe Vestager (R) havde valgt Elbæk som de radikales bedste bud på en kulturminister.

Indtil videre har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tillid til sin kulturminister, men på et åbent samråd i morgen skal Elbæk forklare sig, og herefter vil det vise sig om også regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, bakker op om Kaospiloten, der landede i Kulturministeriet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden