Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Kulturminister. Marianne Jelved overtager Kulturministeriet efter Uffe Elbæk, der i dag valgte at gå af.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jelved: »Jeg arbejder jo også mange timer nu«

For Danmarks kommende nye kulturminister er Kulturministeriet et værdiministerium, og hun er klar til at føre værdikamp.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nuværende radikale gruppeformand, Marianne Jelved, har prøvet det før det med at blive minister.

Og hun behøvede ikke megen betænkningstid, da den radikale leder, Margrethe Vestager, i dag ringede hende op med et tilbud om at overtage kulturministerposten efter partifællen Uffe Elbæk.

LÆS ARTIKEL

»Jeg synes, det er en meget spændende udfordring og opgave. Jeg er ked af det på Uffe Elbæks vegne, det er klart. Men da Margrethe spurgte om jeg ville tage over, så betænkte jeg mig om nogle minutter, for det er godt nok et spring, for jeg er jo glad for det jeg sidder med nu. Men Margrethe fik sagt det på den rigtige måde, så jeg endte med at sige ja«, siger Marianne Jelved.

Klar og erfaren
På spørgsmålet om hun er klar til igen arbejde de mange timer, det kræver at være minister, svarer hun:

»Ja, ja ja, jeg arbejder jo også mange timer nu. Det er klart, at jeg har en større frihed nu, end man har, når man bliver minister. Men til gengæld har jeg så også erfaringen med at kunne prioritere og med hvor nødvendigt det er også at have nogle huller, hvor man får tænkt sig om. Og får dyrket noget andet end det der er ministeriet hovedopgave«.

»Det jeg allerførst vil tage fat i er at gå i dialog med de forskellige grupperinger i kunst og kulturlivet. Jeg er selv meget optaget at folkeoplysning og den bredere del af kulturlivet. Det er jo kun en del af det, og derfor vil jeg gå i dialog med folk. Og jeg er god til at lytte«.

Ny kulturprofil
Skal din kulturprofil være brede end den Uffe Elbæk har stået for?

»Jeg har slet ikke tænkt over, hvordan min kulturprofil skal være«, siger Jelved og tilføjer:

»Vi kan jo ikke undvære kunsten. Kunsten er jo det, der fornyer livet og samfundet. Det er jeg selv meget optaget af. Og jeg er selv litteraturkender. Jeg er jo selv uddannet cand. Pæd. i dansk litteratur«.

»Man skal bare være fuldstændig klar over, at kulturen er det, der binder en nation sammen. Det er kittet i en nation. Det er også det, der binder mennesker sammen på tværs af alle mulige skel. Derfor har det en værdi, som ikke er sammenlignelig med noget som helst andet. Det kan ikke gøres op i penge«.

Værdikamp
Ser du Kulturministeriet som et stærkt værdiministerium?

»Det er et værdiministerium, ja«.

Og du vil gerne føre værdikamp derfra?

»Det vil jeg gerne. Men jeg vil også gerne føre politik derfra. Det er ikke kun værdikamp. Det er også et spørgsmål om politik og om at skabe rum til den fornyelse der også er brug for«.

Et øje på hver finger

Marianne Jelved har siden valget været en af de eneste rutinerede kræfter i den folketingsgruppe, da de garvede MF’ere satte sig på ministerposter. Derfor var Jelved også selvskrevet som gruppeformand.

LÆS OGSÅ

Marianne Jelved, er du sikker på, at gruppen, som er meget ung, er rustet til at stå uden din erfaring?

»Jeg vil jo være der alligevel«.

Men det er jo ikke dig, der skal lede den, og det har jo været vigtigt indtil nu, at du havde ballasten til at kunne gøre det?

»Det er fuldstændig rigtigt. Men kender jeg dem ret, så er de også parat til at tage telefonen til mig, hvis de har brug for et råd. Og i hvert fald skal jeg nok holde øje med dem. Jeg er vant til at have et øje på hver finger, så det skal nok gå«, spår Marianne Jelved.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden