Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

gigantbyggeri. Selv om der er indgået kontrakter for 22 milliarder kroner i forbindelse med metrobyggeriet, så har det kun kastet to praktikpladser af sig.
Foto: Simon Fals (arkiv)

gigantbyggeri. Selv om der er indgået kontrakter for 22 milliarder kroner i forbindelse med metrobyggeriet, så har det kun kastet to praktikpladser af sig.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten: »Hele metrobyggeriet er ved at udvikle sig til en farce«

Enhedslisten vil have en redegørelse fra overborgmester i sag om få praktikpladser ved metrobyggeri.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overenskomster og lærlingepladser er vanligvis røde mærkesager, men i Metroselskabet er begge dele fraværende.

Det får Enhedslisten på Christiansborg og Københavns Rådhus op i det røde felt:

»Det er helt til grin, at Københavns Kommune bruger millioner på at udarbejde strategier for flere praktikpladser, mens der ikke skabes praktikpladser på det største offentlige byggeri i Københavns historie«, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Signe Færch i en pressemeddelelse.

Milliardbyggeri udløser kun to lærlinge Politiken har afsløret, at der kun er skabt to lærlingepladser på det 22,2 milliarder kroner dyre byggeri.

Samtidig eksisterer der ingen overenskomster i Metroselskabet – den offentlige bygherre, der er ejet af primært Københavns Kommune og staten.

På Christiansborg lyder det fra støttepartiet:

»Hele metrobyggeriet er ved at udvikle sig til en farce, og Metroselskabets ageren er efterhånden helt til grin«, siger Enhedslistens trafik- og arbejdsmarkedsordfører, Henning Hyllested, til tv2.dk.

Overborgmester og minister skal forklare sig
Enhedslisten vil nu afkræve en redegørelse fra overborgmester Frank Jensen (S) og handling fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S), der varetager statens ejerskab af Metroselskabet.

»Det er efterhånden helt vildt at høre. Nu bliver regeringen nødt til at sætte sig i respekt over for Metroselskabet, og vi vil bruge dagen i dag på at undersøge, om vi kan gøre noget for at lægge pres på både Københavns Kommune og regeringen i den her sag«, siger Henning Hyllested.

Frank Jensen har i en mail til Politiken skrevet:

»Hvis aftalen ikke snart kaster rigtig mange lærlingepladser af sig, må Metroselskabet indføre bindende sociale klausuler, når de næste etaper af metroen skal i udbud«.

Arbejdsmarkedsforsker: Politikere må have røde ører

I torsdagens Politiken siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, at de ansvarlige politikere i stat og kommune må have meget røde ører over fraværet af lærlingepladser og overenskomster i deres eget selskab:

»Ved et så stort anlagt offentligt byggeri kan det ikke nytte noget at holde skåltale den ene dag om den danske models velsignelse og samfundsnytte og den næste dag overtræde alle spilleregler og synde mod selve kernen af modellen, nemlig overenskomster. Det mindste man kan forlange er, at politikerne fejer for egen dør og har orden hele vejen ned i produktionskæden. Det er ikke kønt at se på«, siger professoren fra Aalborg Universitet.

LÆS ARTIKLEN

Han henviser også til Politikens oplysninger om, at der er set eksempler på, at udlændinge bygger metro for ned til 64 kroner i timen.

Hverken Frank Jensen eller Henrik Dam Kristensen har indtil nu villet udtale sig om de fraværende overenskomster og oplysningerne om underbetalte metroarbejdere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden