Vært. »Jeg ser det på den måde, at jeg har gjort, at de har mulighed for at holde arrangementet på Christiansborg, og det, synes jeg, er fornuftigt«, siger Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

Vært. »Jeg ser det på den måde, at jeg har gjort, at de har mulighed for at holde arrangementet på Christiansborg, og det, synes jeg, er fornuftigt«, siger Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Politik

Værten Ammitzbøll vil ikke blande sig i adgangsforbud

Simon Emil Ammitzbøll vil som vært ikke gå ind i afvisning af studerende.

Politik

Det er ene og alene Trykkefrihedsselskabets beslutning, hvem de vil lukke ind til et debatmøde med Islam-kritiske Lars Hedegaard i morgen aften i Landstingssalen på Christiansborg.

Det mener Liberal Alliances medlem af Folketinget, Simon Emil Ammitzbøll, der er registreret som vært for arrangementet og har booket lokalet til foreningen.

Dermed vil han heller ikke blande sig i, at foreningen har forbudt en studerende, Jihad Taha, at deltage i arrangementet alene på grund af hans fornavn 'Jihad' og fordi, han har skrevet et citat fra Che Guevara på Facebook, som ifølge selskabet kan kan opfattes »krigerisk«.

LÆS MERE

Simon Emil Ammitzbøll - s ynes du som vært for arrangementet, at det er i orden, at en person ikke kan få adgang med den begrundelse?

»Jeg tænker, at det er Trykkefrihedsselskabets arrangement, og det er sådan set det«.

Men du er jo vært for arrangementet…

»Jeg har optrådt som vært i mange sammenhænge - engang til et 1. maj-arrangement for LO, men det betyder ikke, at jeg står til regnskab for LO i den forbindelse«.

Men står du ikke til regnskab for Trykkefrihedsselskabets arrangement, når du er vært for det?

Jeg betragter det sådan, at det er Trykkefrihedsselskabet, der er vært. Og jeg er vist bare vicevært

»Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det på den måde, at jeg har gjort, at de har mulighed for at holde arrangementet på Christiansborg, og det, synes jeg, er fornuftigt, for der er tale om et attentat på en kendt debattør. Jeg synes, det er på sin plads, at det er en debat, man kan tage herinde (på Christiansborg, red), og så er det dem (Trykkefrihedsselskabet, red), der må sætte rammerne for, hvordan de vil have deres arrangement. Det vil jeg sådan set ikke blande mig i«.

Synes du, det er rimeligt, at Trykkefrihedsselskabet forbyder en person at deltage i et arrangement på Christiansborg på grund af hans navn og et Che Guevara-citat på facebook?

»Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring det, så det kan jeg kan ikke gå ind i«.

Vil du drøfte denne her sag med Trykkefrihedsselskabet?

»Jeg har sørget for, at de kan få lokaliteterne, men derudover betragter jeg mig som en gæst til arrangementet, og det vigtige for mig er, at jeg kan komme og holde en tale om ytringsfrihed og de trusler, der er imod den«.

Deler du Trykkefrihedsselskabets holdninger?

»Jeg er ikke medlem af Trykkefrihedsselskabet og har ingen som helst ønsker om at blive medlem. Så det er ikke det, det handler om. Det handler om et attentat mod Lars Hedegaard, og at der er et pres på ytringsfriheden. Det, synes jeg, er en relevant diskussion. Det er ikke første gang, jeg deltager i en debat med Trykkefrihedsselskabet«.

Så værter ved arrangementer i Folketinget behøver ikke at stå inde for de arrangementer, de holder?

»Jeg betragter det sådan, at det er Trykkefrihedsselskabet, der er vært. Og jeg er vist bare vicevært«.

Men du er Folketingets vært trods alt.

»Jo jo… Der er ikke mere at sige nu«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce