Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venstre tøver med at støtte sommerhusfradrag

Venstre vil endnu ikke melde opbakning til konservativt forslag om udvidelse af boligjobordning

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Venstre og de konservative her til aften tropper op i Finansministeriet for at fortsætte forhandlingerne med regeringen om en vækstpakke, er det fortsat usikkert, om Venstre støtter de konservatives forslag om at udvide den såkaldte boligjobordning til også at omfatte sommerhuse.

Det på trods af at Venstre og de konservative forrige år gik til valg på dette.

»Der, hvor vi er i forhandlingerne, det er, at der skal klarhed for, om forudsætningerne holder, og om vi kan være sikre på, at penge, som regeringen gerne vil bruge, kommer i kassen«, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

V er positiv over for regeringens udspil

Hun holder sig i stedet indtil videre til, at Venstres overordnede tilgang til forhandlingerne er bedre vilkår for de små og mellemstore virksomheder, lavere energiafgifter, en indsats mod grænsehandel og endelig indførelse af et såkaldt byrdestop for erhvervslivet.

LÆS ARTIKEL

Venstre har taget meget positivt imod regeringens udspil til en vækstpakke, der blandt andet går på at forlænge VK-regeringens boligjobordning, som den nuværende regeringen ellers først droppede.

Efter at regeringen alligevel har foreslået at forlænge ordningen, så den skal gælde for hele 2013 og 2014, har de konservative ikke blot bakket op om dette, men også foreslået at udvide den, så man også kan få et ekstra skattefradrag for håndværksarbejde udført i sommerhuse på 15.000 kroner per voksen.

»Det, mener vi, vil generere rigtig mange arbejdspladser og flytte en masse sort arbejde til hvidt arbejde«, siger den konservative erhvervsordfører, Brian Mikkelsen, der altså indtil videre ikke har Venstres opbakning til forslaget.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden