Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprogbrug. Skoleelever risikerer eftersidninger for at bruge andre sprog end dansk - i hvert fald hvis Dansk Folkeparti får sin vilje. Arkivfoto.
Foto: Martin Bubandt

Sprogbrug. Skoleelever risikerer eftersidninger for at bruge andre sprog end dansk - i hvert fald hvis Dansk Folkeparti får sin vilje. Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF vil forbyde arabisk i frikvartererne

Krav til elevernes sprog kan være med til at forhindre mobning, mener Dansk Folkeparti. Undervisningsministeren siger nej.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Isam må gerne hilse på Said i skolegården.

Det må bare ikke foregå på arabisk, urdu, tyrkisk eller noget som helst andet fremmedsprog, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Partiet er klar med et lovforslag, der helt skal forbyde samtale i timerne og i frikvartererne i folkeskolen på andre sprog end dansk.

»Det er vigtigt for at forhindre mobning. Vi har set eksempler på skoler, hvor elever har brugt fremmedsprog til at mobbe og tale bag om ryggen på andre. Vi vil gerne være med til at sikre, at man ikke taler arabisk eller urdu eller andre sprog end dansk. I den danske folkeskole taler man dansk«, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Eftersidning for urdu Det skal være op til lærerne på de enkelte skoler at håndhæve forbuddet mod fremmedsprog.

Sanktioner mod elever, der overtræder forbuddet, kan være eftersidning eller irettesættende forældresamtaler, foreslår Dansk Folkeparti.

Partiets politiske udspil kommer efter en omfattende debat om et cafemøde kun for kvinder på Holbergskolen i Nordvest i aftes. Det er skolens vurdering, at man på den måde vil få fat i kvinder, der ellers er svære at få i tale.

LÆS MERE

Mødrecafeen er en del af et statsstøttet integrationsprojekt.

Det kønsopdelte møde vækker alligevel bred politisk forargelse. Og hos Dansk Folkeparti ser man initiativet som et klart signal om, at der er brug for værdipolitisk lovgivning i folkeskolen.

»Der kan helt klart opstå en glidebane. I Danmark har vi danske værdier, og dem skal vi stå fast på«, siger Marlene Harpsøe.

Succes i Odense
Seden Skole i Odense indførte i efteråret en indskrænkning af elevernes ret til at tale andre sprog end dansk.

Det skridt valgte skolen at tage, fordi en gruppe større elever slog over i arabisk, hvis der opstod konflikter med andre elever og lærere.

LÆS MERE

»Det handler om respekten over for hinanden ved, at man ikke udelukker andre. Man udelukker de andre ved at tale et sprog, som andre ikke kan forstå. Det er en slags mobning at tale et andet sprog«, siger skolens leder, Carsten Høyer.

Han understreger, at Odense-skolen ikke længere har problemer med sprogmobning. Carsten Høyer er godt tilfreds med at kunne indføre regler efter behov, og han har ikke noget ønske om et forbud fra oven.

Forbud forhindrer kommunikation

Den opfattelse deler skoleledernes formand Anders Balle.

Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården.

Pædagogisk vil et forbud mod fremmedsprog være begrænsende for undervisningen, mener skoleledernes formand. »Børnene skal kunne kommunikere sammen. Hvis de er rigtig dårlige til dansk, og de for eksempel skal lave en projektopgave, er de nødt til at kunne kommunikere med hinanden på et sprog, de kan, så de kan få flere nuancer med. Derefter kan de så oversætte til dansk«.

DF: Ingen kønsopdelt undervisning Foruden et forbud mod fremmedsprog omfatter Dansk Folkepartis værdipolitiske folkeskoleudspil et forbud mod kønsopdelt undervisning og krav om større spredning af elever med anden etnisk baggrund en dansk ud på de enkelte folkeskoler. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) fastholder kommunerne og skolernes ret til at bestemme selv. »Det er bestemt ikke noget, vi skal vedtage for hele Danmark. Vi skal styrke ledelsesansvaret og ikke svække det. Jeg er hverken minister for tørklæder, badeforhæng, leverpostejsmadder, indkaldelse til forældremøder eller for spørgsmål om, hvad man må sige i skolegården. Og det vil jeg holde fast i«, siger undervisningsministeren.




Modstand i oppositionen

I oppositionen møder Dansk Folkepartis skoleudspil kritik fra både Socialdemokraterne og SF.

»Vi skal tage bekymringerne om, at vi skulle få nogle parallelgrupper i folkeskolen alvorligt. Det gør vi også, når vi siger, at forældremøder skal må være for alle forældre og ikke kun kvinder eller mænd«, siger SF’s integrationsordfører, Astrid Krag.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden