Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kamptale. »Tiden er ved at løbe ud for de arbejdsløse«, siger Enhedslistens politiske ordfører.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

kamptale. »Tiden er ved at løbe ud for de arbejdsløse«, siger Enhedslistens politiske ordfører.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Johanne Schmidt-Nielsen skyder tilbage: Du skylder svar, Thorning

Thorning har ikke levet op til vælgernes tillid, mener Enhedslistens ordfører.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsministeren har ikke gjort nok for at leve op til den tillid, vælgerne viste hende ved valget i 2011.

Det siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen i sin 1. maj-tale, som hun netop har holdt for første gang hos 3F i Kastrup.

Nu skylder Thorning svar, siger Schmidt-Nielsen.

»Helle Thorning har ret i, at tusindvis af danskere viste hende deres tillid. Men jeg tror simpelthen ikke på, at hun har gjort sit yderste for at leve op til den«, tordner hun.

»Helle Thorning, du skylder svar. Svar til alle de mange mennesker, der kæmpede for dig. Der overtalte deres nabo og deres kollega til at sætte kryds ved dig og din regering. Du skylder svar på, hvorfor overlægen, advokaten og sådan nogle som mig skal have skattelettelser. Skattelettelser, der bliver betalt af arbejdsløse tømrere, arbejdsløse pædagoger, arbejdsløse sygeplejersker og arbejdsløse industriarbejdere«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

LÆS OGSÅ

Hun sender samtidig en bredside mod regeringens vækstplan med de borgerlige, der bl.a. sænker afgifter på øl og sodavand, og sidste uges lovindgreb i lærerkonflikten.

»Du skylder svar på, hvorfor der er råd til billigere citronvand, hindbærbrus og cola, når der ikke er råd til at redde de tusindvis af mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Ikke mindst i dag skylder Helle Thorning Schmidt svar på, hvordan en socialdemokratisk ledet regering kan finde på at køre lærerne over med en damptromle. De lærere, der hver dag knokler for vores fælles skole. Uden nogensinde at invitere dem til en reel forhandling«, siger Enhedslistens politiske ordfører.

EL: Dagpengeperioden skal forlænges

1. januar i år trådte den forrige regerings stramninger af dagpengesystemet i kraft, og det forventes, at op imod 23.000 dagpengemodtagere mister deres dagpenge i første halvår af 2013.

Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke, at den nuværende regering gør nok for de langtidsledige og kræver fra talerstolen dagpengeperioden forlænget og genoptjeningsperioden forkortet.

»Kære regering. Det er ikke ansvarligt at fratage tusindvis af arbejdsløse deres indtægt. I dag er det 1. maj. Det betyder, at om præcis to måneder risikerer 12-14.000 danskere at stå uden noget som helst at leve for. Fordi den midlertidige uddannelsesordning udløber. Fordi de ikke kan få kontanthjælp. Fordi der ikke er noget arbejde til dem. Uret tikker. Tiden er ved at løbe ud for de arbejdsløse«, siger hun og fortsætter:

»Regeringen bliver nødt til at forholde sig realistisk til, at vi står midt i en krise. De ansvarlige bag dagpengeforringelserne bliver nødt til at erkende, at de tog fejl. Det er nu, der skal gøres noget for dem, der står til at falde ud af systemet. Dagpengeperioden skal forlænges. Genoptjeningsperioden forkortes. Dét er ansvarlig politik«.

Tidligere på morgen langede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ud efter Enhedslisten for ikke at ville se virkeligheden i øjnene.

»På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen. Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe«, sagde statsministeren.

Johanne Schmidt-Nielsen holder 1. maj-talen igen kl. 13:00 og 14:40 i Fælledparken i København.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden