Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: HJORTH DANIEL
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning pebet ud af 1. maj i Aarhus

Socialdemokratiets formand mødes med massive larmeprotester i Aarhus.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vreden over socialdemokraternes leder er tydelig under statsminister Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale i Aarhus.

Hun mødes med protestfløjter og øv-råb fra tilhørerne ved arrangementet i Tangkrogen.

Det blev blot til nogle få minutters tale, hvor hun forsøgte at få ørenlyd, inden hun forlod tribunen. Samtidig vendte et stort antal tilhørere i protest mod hendes politik ryggen til hende.

DOKUMENTATION

Protesten mod statsministeren bunder i regeringens udskældte reformer og indgrebet mod lærerne.

»Alle er i deres gode ret til at mene om mig hvad de vil, men det er lidt ærgerligt. Det er et underligt paradoks, når 1. maj handler om dialog og at vi skal lytte til hinanden«, lyder reaktionen fra Helle Thorning-Schmidt.

»Jeg synes ikke, man fortæller hinanden noget, når man forsøger at overdøve hinanden. Der stod også DSU'ere dernede, der gerne ville høre talen«, siger ministeren efter talen.

Frank Jensen måtte afbryde
Også i Fælledparken i København måtte en ledende socialdemokrat kæmpe for at overdøve protesterne. Det var byens overborgmester Frank Jensen, som blev mødt af hujende demonstranter, der også benyttede hans tale til at vise deres utilfredshed med regeringens nedskæringer og indgreb. Han stod over for et banner med teksten: »Helle er blå«.

Mens udstrakte langfingre blev vendt mod scenen, måtte den socialdemokratiske førstemand i hovedstaden opgive at få ørenlyd.

»Gå nu hjem«, lød de højlydte tilråb til overborgmesteren, mens arrangørerne forsøgte at få de mange tilhørere til at indstille vredesudbruddene.

'Gå nu hjem'
Det lykkedes ikke - selv om overborgmesteren gav sig til at tale om byens folkeskoler, skolemad og bedre hjælp til fattige.

Svaret fra folkemængden i Fælledparken var kampråbet: »Gå nu hjem«, der blev råbt igen og igen i megafoner.

Frank Jensen måtte også dukke sig for et eller andet, der blev kylet op mod scenen fra en vred 1. maj-deltager, ligesom talen også blev gennemført i røgen fra fyrværkeri eller lignende. Dog måtte overborgmesteren afbryde sin tale i omkring fem minutter, før han kunne færdiggøre den.

»Må jeg ønske jer en fortsat god 1. maj i Fælledparken i København«, lød hans afskedssalut efter talen, som han gennemførte trods de massive protester fra græsset foran scenen.

SF-leder talte også i Fælledparken

Hans efterfølger på talerstolen i hovedstaden er SF's leder, Anette Wilhelmsen. Også hun måtte hæve stemmen for at forsøge at overdøve protesterne.

»Jeg står ved kompromisserne, også selv om ikke alle har rod i SF's baghave«, erklærede hun i konkurrence med megafonopråbene.

Finansminister Bjarne Corydon (S) talte til en mur af rygge, da han talte i Vojens, hvor skolelærere aktionerede mod regeringens indgreb i den faglige konflikt, der opstod, da de blev lockoutet af Kommunernes Landsforening.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden