I næste uge skal Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraternes formand, møde mere end hundrede af den vestlige verdens mest indflydelsesrige mænd og kvinder.
Sammen skal de drøfte, hvordan vores del af verden kommer frelst ud af den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.
Thorning-Schmidt udgør sammen med Anders Eldrup, direktør for Dong Energy, og Thomas Tune Andersen, skibsreder i A.P. Møller, den danske delegation ved Bilderbergkonferencen, der i år afholdes i den græske hovedstad, Athen.
Mødet er lukket Den legendariske Bilderbergkonference foregår bag lukkede døre. Når Helle Thorning-Schmidt kommer hjem igen på lørdag, har hun talt med de bankchefer, økonomer og ministre, der ved mest om krisen, og hun har hørt, hvad toppolitikere fra Europa og USA vil gøre ved problemet. Hvis de kan. Det eneste problem er, at offentligheden ikke får lov at tænke med. Mødet er lukket. Deltagerne må ikke fortælle, hvad der er sagt, for slet ikke at tale om, hvem der sagde det. Det har fået globaliseringskritikere til at kalde Bilderbergkonferencen for en hemmelig ’verdensregering’. De frygter, at magthaverne i luksuriøse omgivelser, bag nedrullede gardiner og uden for mediernes og befolkningernes kontrol afgør alt fra verdens skæbne til indholdet af danske skolebøger.
Centralt placerede folk
Så galt står det dog ikke til, forklarer Anders Eldrup. Eldrup er konferencens danske koordinator, og det er ham, der har inviteret Thorning-Schmidt og Tune Andersen med til Athen.
»Det er bare en konference, om end i dette tilfælde med en lidt mere eksklusiv mødedeltagelse. Det er meget vidende og centralt placerede folk«, siger han.
»De skal sikre, at vi får oplæg om akutte problemer, og at oplæggene afføder gode diskussioner. Men da møderne er lukkede, kommer der flere nuancer frem end normalt«.
Eldrup understreger, at deltagerne ikke indgår aftaler med hinanden, de beslutter intet, og mødet afsluttes ikke med nogen konklusion. »Vi får ny viden, men hver enkelt må selv afgøre, hvad han eller hun vil stille op med den«. Eldrup tilføjer, at der altid er inviteret journalister med. De bruger de oplysninger og ideer, de får på mødet, som inspiration og baggrund.
Mere betydning i år
Dette års møde bliver et af de mere spændende, spår Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet. Mødet kan få betydning for verden:
»Man kan sige, at deltagerne i fredeligere perioder vel stort set siger, hvad de siger til hverdag. Men i krisetider kan deltagerne have brug for, bag de lukkede døre, at prøve andre synspunkter af og se reaktionerne. Derfor har møderne nogle gange betydning, andre gange ikke«.
»Det kan godt være, at Bilderbergkonferencen er mere relevant i dag. Vi står i en meget diffus situation. Retningen er mere forvirret end længe. Det gælder både verdensøkonomien og sikkerhedspolitikken, og også præsidentskiftet i USA. Det er en situation, hvor alle er mere søgende, end de plejer«, siger Wæver.
Godt møderne er lukkede
Wæver ser intet problem i, at møderne er lukkede, især ikke under den nuværende verdenskrise. »Der er fordele ved, at møderne foregår bag lukkede døre. For så kan man vove sig frem med synspunkter, man ikke siger til hverdag«.
Den tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen deltog i Bilderbergkonferencerne i 1980’erne og 1990’erne. Han er enig med Wæver:
»Du vil aldrig få de diskussioner, der er, hvis deltagerne ikke kan være sikre på, at dørene er lukkede. Jeg kan give dig et eksempel: Jeg var med, da Indien havde foretaget en overraskende prøvesprængning af en atombombe i 1998. Der var mange eksperter med på mødet, og de fortalte samstemmende, hvordan inderne havde snydt dem, så vandet drev. Det ville du aldrig have fået dem til for åbne døre«.
