Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: POSSELT LÆRKE
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uenighed i regeringspartierne: Hårdt S-angreb på romaer kaldes »ren signalpolitik«

SF og de radikale kalder Trine Bramsens roma-retorik for »signalpolitisk« og »populistisk«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rumænerne skal ikke tro, de kan bruge Danmark som campingplads, lyder det fra Socialdemokraternes formand for Integrationsudvalget, Trine Bramsen, i Politiken i dag.

Hun mener, at løsningen er at sætte hårdt mod hårdt og stresse og straffe rumænerne. Det skal signalere, at de ikke skal være her.

Men de skrappe udmeldninger er ren retorik, mener Zenia Stampe fra de radikale.

»Det er udtryk for ren signalpolitik. Jeg savner konkrete løsningsforslag«, siger hun til politiken.dk.

LÆS OGSÅ

Politiet kan ikke klare opgaven alene
Trine Bramsen opfordrer politiet til at sætte maksimalt ind over for de rumænere, som kommer til Danmark og tigger og begår kriminalitet. Derfor skal de fjernes og bedes om at rejse hjem til deres land igen.

Hun siger til Politiken, at hun møder Københavnere, der oplever store problemer med deres gårde, som er invaderet af rumænere. Trine Bramsen ser det som et kæmpestort problem, at rumænere ifølge hende overnatter i parker, baghaver og på folks både.

Men problematikken er mere omfattende end som så, mener Zenia Stampe. Politiet kan ikke klare problemet alene, siger hun.

»Det er ikke et isoleret dansk problem. Vi kan ikke bare sparke problemet videre. Så ender de i Odense eller Stockholm. Vi må forsøge at hjælpe dem til en værdig tilværelse ved at øge samarbejdet med Rumænien«, siger hun og er klar til at diskutere konkrete løsningsforslag med socialdemokraterne.

»Jeg foreslår, at man bør øge samarbejdet med Rumænien og EU. Der skal sættes større fokus på romaerne. Det er en del af EU's dårlige samvittighed, som man tidligere har forsøgt at sætte på dagsordenen«, siger Zenia Stampe.

»Det er lidt overkill«

Hos regeringskollegerne i SF er man enig i, at løsningen ligger i inddragelsen af de lande, hvor romaerne kommer fra.

»Noget af det, der har vist sig særligt effektivt, det er, når man henter en forbindelsesofficer, og det ved jeg, at det har man gjort blandt andet fra Rumænien«, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) til Ritzau.

LÆS OGSÅ

Hun mener, at man på den måde har en god og stærk kontakt til det pågældende lands myndigheder:

»Det er ret effektivt, når man skal opklare kriminalitet, og finde ud af, om der er yderligere netværk i hjemlandet, som skal optrævles.

Samtidig undrer det retsordføreren, at Trine Bramsen retter særligt fokus på rumænerne.

»Det er lidt et overkill fra Socialdemokraternes side, og det er også lidt populistisk, når man på den måde går ud og sparker til en enkelt befolkningsgruppe,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Berlingske.

Hun mener ikke, man bør udpege en særskilt gruppe.

»Der skal gøres noget over hele linjen«, lyder det.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden