Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Offentlighedslov. Justitsminister Morten Bødskov (S) har i dag fået flertal for sin offentlighedslov.
Foto: JENS DRESLING

Offentlighedslov. Justitsminister Morten Bødskov (S) har i dag fået flertal for sin offentlighedslov.

Politik

Folketinget har vedtaget omstridt offentlighedslov

Årets mest omdiskuterede lov er vedtaget med stort flertal.

Politik

Den omdiskuterede offentlighedslov er nu ophøjet til lov.

Et flertal bestående af regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti har netop stemt for lovforslaget med det tekniske navn 'L 144' efter en godt fire timer lang tredjebehandling i Folketinget.

42 medlemmer af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte som ventet nej til loven, som, de mener, begrænser offentlighedens muligheder for at se magthaverne i kortene. Nej-partiernes tre ændringsforslag blev samtidig forkastet.

GRAFIK

Det er især lovens paragraf 24 og 27, der har givet anledning til kritik.

Paragrafferne fjerner retten til aktindsigt i interne dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og dets underordnede departementer eller mellem et ministerium og medlemmer af Folketinget.

Samtidig fjerner paragraf 22 retten til aktindsigt i ministres kalendere.

Flere politiske skandaler de seneste år ville ifølge Justitsministeriet ikke være blevet kendt i offentligheden, hvis den nye lov var trådt i kraft, bl.a. at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) blandede sig i statsminister Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnocks skattesag.

Nej-partierne hævder videre, at den afgørende mail, som i sidste uge førte til afsløringen af hullet i solcelleloven, ikke var blevet udleveret til journalisten under de nye regler.

Det afviser justitsminister Morten Bødskov (S) dog, der mener, at et andet, eksternt dokument fra Dansk Energi til ministeriet - som journalister fortsat vil kunne søge aktindsigt i - var afgørende for afsløringen.

LÆS MERE

Offentlighedslovens fortalere hævder, at den nye lov giver magthaverne et nødvendigt frirum, hvor fx embedsmænd kan henvende sig med et fortroligt råd eller advarsel til landets ministre, uden at offentligheden får det at vide.

Samtidig udvider loven retten til aktindsigt i flere andre sammenhænge, bl.a. i Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne, ligesom der indføres mulighed for tematiseret aktindsigt..

Fem høns

Enhedslistens Pernille Skipper, Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance og Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti har gentagne gange efterlyst konkrete eksempler på, hvor åbenheden i den nuværende offentlighedslov har været et problem.

»Jeg synes faktisk ikke, at det er kritikerne, som skal forsvare, hvorfor vi ønsker åbenhed. Det må være sådan i et demokrati, at man starter med at være åben omkring processerne, og så skal man have en knaldhamrende god begrundelse, hvis der er noget, der skal være undtaget offentlighedens adgang til at følge med. Det har vi ikke fået i denne debat«, siger Pernille Skipper fra Folketingets talerstol.

Venstres Jan E. Jørgensen mener, at kritikken af loven er blæst helt ud af proportioner.

»Debatten om offentlighedsloven er en fjer, der er blevet til fem høns«, siger han under tredjebehandlingen i Folketinget.

Justitsminister Morten Bødskov (S) siger fra talerstolen, at loven samlet set vil »øge åbenheden i den offentlige forvaltning«, og at loven af samme grund af »god«.

Loven træder i kraft 1. januar 2014. Om tre år skal Folketingets ombudsmand evaluere, om paragraf 24 og 27 i praksis anvendes i overensstemmelse med reglerne.

DOKUMENTATION Læs hele lovforslaget(eksternt link)

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce