0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spindoktor underløb S-toppen efter barselsdrama

En toprådgiver i SF gik til pressen med citater, som viste, at Socialdemokraterne slog bak om mandebarsel.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den interne kamp i regeringen om øremærket barsel til mænd har skabt så dyb splittelse, at centrale SF-rådgivere indsamlede gamle citater, hvor ledende socialdemokrater taler varmt for at forbedre fædres mulighed for orlov.

Jyllands-Posten skriver, at udtalelserne blev sendt til pressen for at udstille, hvordan S-toppen slog bak på løftet om øremærket barsel.

Det skete, umiddelbart efter at flere medier onsdag aften fortalte, at regeringen alligevel ikke vil indføre tre måneders øremærket barsel til fædre - som S, R og SF havde lovet før og efter valget.

Jyllands-Posten modtog dokumentet via e-mail fra skatteminister Holger K. Nielsens (SF) særlige rådgiver, Thomas Brahm. Ifølge de bagvedliggende data er dokumentet oprettet tidligt onsdag af en anden SF-ministers spindoktor.

»Det her er en storm i et glas vand«
Thomas Brahm mener ikke, at han har gjort noget forkert.

»Det her er en storm i et glas vand«, skriver han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

»Jeg har sendt en mail med en række fuldt ud offentlige citater fra både SF, RV og S for at illustrere, at det ikke kun var SF, men alle tre regeringspartier, der tidligere har støttet idéen om øremærket barsel i regeringen«, skriver SF-spindoktoren.

Hård kamp mellem S og SF
Ifølge Jyllands-Posten udspillede der sig i onsdags en hård kamp mellem de socialdemokratiske topministre Bjarne Corydon og Mette Frederiksen på den ende side og SF-formand Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen på den anden.

SF'erne endte med at tabe den interne regeringskamp, der foregik i økonomiudvalget.

Regeringen valgte at skrotte planerne om øremærket barsel til mænd og i stedet gå efter at indføre en skattefri bonus på 100 kroner om dagen til de familier, hvor begge forældre holder mindst seks ugers orlov.

ritzau

Læs mere: