Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flygtningenævnet: Asylreglerne for syrere er ikke blevet lempet

De konservative beskylder Flygtningenævnet for at bedrive asylpolitik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtningenævnet har besluttet at ændre praksis i forhold til flygtninge fra Syrien af den simple årsag, at forholdene flere steder i det borgerkrigshærgede land nu er så slemme, at der nu i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tages særlige hensyn.

Det fastslår sekretariatschef Stig Torp Henriksen overfor Politiken.

LÆS OGSÅ

Praksisændringen betyder, at flygtninge fra de områder i Syrien, hvor der er hårde kampe og overgreb mod civile, ikke længere behøver at være personligt forfulgt for at kunne søge asyl. Nu er det alene nok at komme fra de pågældende områder.

Kritik fra K og DF
Flygtningenævnets beslutning har fremkaldt hård kritik fra både Dansk Folkeparti og de konservative. Sidstenævntes retsordfører, Tom Behnke, beskylder direkte det uvildige nævn for at »bedrive asylpolitik«.

Han mener, at den ændring, Flygtningenævnet har foretaget, kræver en politisk beslutning, og at derfor er sket »kortslutning«.

Stig Torp Henriksen understreger, Flygtningenævnet ikke forholder sig til »politiske tilkendegivelser«. Han siger blot:

»Det er en misforståelse, at der skulle være tale om en lempelse af asylreglerne. Det er en justering af praksis inden for de gældende regler. Det foregår, som hidtil, med en konkret individuel vurdering i alle sager«.

»Nævnet er forpligtet til at følge praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og derfor bliver der også i nævnets beslutning henvist til principperne i de kriterier, som domstolen har nedlagt i Sufi-Elmi-dommen, der handlede om generel vold i det centrale og sydlige Somalia, specifikt Mogadishu«.

Intet overblik over konsekvenserne

De konservative og Dansk Folkeparti frygter, at Flygtningenævnets praksisændring vil betyde, at mange flere syrere nu vil søge asyl i Danmark.

LÆS OGSÅ

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke noget officielt skøn over, hvor mange asylansøgere de danske myndigheder forventer at modtage fra Syrien. En statistik fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, der er under to måneder gammel viser dog, at Danmark sidste år havde 822 asylansøgere fra Syrien og indtil videre har modtaget 732.

Dansk Flygtningehjælp spår, at tallet for i år vil lande på cirka 1.500, men det skøn beror blot på en fremskrivning af Udlændingestyrelsens tal.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden