Udenrigsminister Villy Søvndal foreslår at indføre et nyt internationalt sæt regler, der skal regulere, hvornår det er i orden at gennemføre militære indgreb i andre lande uden et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.
»Man kunne godt arbejde med et sæt kriterier, der udelukker, at nogle bestemte lande benytter et indgreb til snæver interessevaretagelse«, siger Villy Søvndal.
Hans udmelding kommer, efter at SF og Søvndal for få uger siden var klar til at støtte et militært angreb på Syrien uden FN-mandat. Modsat var Villy Søvndal en hård kritiker af krigen i Irak for ti år siden, der også blev indledt uden et klart mandat fra FN.
LÆS OGSÅ
Udenrigsministeren opstiller tre betingelser, der skal være opfyldt, for at legitimere et militært angreb uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd:
»Jeg synes for det første, det er afgørende, at de politiske muligheder i FN er forsøgt og udtømt. For det andet skal det, man laver militært, være proportionalt med det problem, man vil løse. For det tredje er det afgørende at understrege, at de lande, der deltager, ikke må have nogen selvstændige politiske interesser i det land, hvor de griber ind«, siger Villy Søvndal.
Ansvar for at beskytte
Han mener, at de tre kriterier ville have gjort det muligt at straffe Syrien for anvendelsen af kemiske våben, sådan som USA truede med at gøre – samtidig med at de ville have forhindret krigen i Irak i 2003.
»Reglerne skal være knyttet til FN’s princip om 'Responsibility to protect'«, siger Villy Søvndal med henvisning til princippet om, at verdenssamfundet har en forpligtelse til at gribe ind, hvis et land udfører grove overtrædelser af menneskerettighederne eller folkedrab mod egne statsborgere.
Nogle vil mene, at det kan være temmelig svært at afgøre, hvornår et land har politiske interesser i et andet land?
»Ja, men sådan er det altid med kriterier. Når først de er vedtaget, så kommer det næste besværlige, nemlig diskussionen om, hvordan de skal forstås i praksis«, siger Villy Søvndal.
Som det er i dag, er FN's regler for krig ganske klare. Lande må kun udføre militære indgreb, hvis det sker i selvforsvar, eller hvis der foreligger et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.
De regler har dog ikke forhindret USA og skiftende partnere i at gennemføre militære indgreb i tilfælde, hvor FN’s Sikkerhedsråd var blokeret. Det skete i flere omgange i forhold til Saddam Husseins Irak, lige som flybombardementerne af Serbien i 1999 foregik uden om FN.
Man kan jo ikke konstatere, at der er begået en forbrydelse mod menneskeheden, og så bare gå videre til næste punkt på dagsordenen
Villy Søvndal
Søvndal slår fast, at han ikke har noget principielt problem med at gribe ind militært, hvis der foreligger en forbrydelse, og hans tre kriterier i øvrigt er opfyldt: »Man kan jo ikke konstatere, at der er begået en forbrydelse mod menneskeheden, og så bare gå videre til næste punkt på dagsordenen. Det er jo dilemmaet«.
Nato’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, var en de få europæiske ledere, der i 2003 støttede og deltog i den amerikanske invasion i Irak.
