Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Reform. Både gymnasieelever og rektorer mener, at indførsel af karakterkrav til gymnasiet er en dårlig idé.
Foto: MARTIN BUBANDT (arkiv)

Reform. Både gymnasieelever og rektorer mener, at indførsel af karakterkrav til gymnasiet er en dårlig idé.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelever og rektorer kritiserer karakterkrav: »Rigtig, rigtig dårlig idé«

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening om forslaget: »latterligt«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Både gymnasieelever, rektorer og unge SF'ere kritiserer i harske vendinger regeringens planer om at indføre karakterkrav på de gymnasiale uddannelser.

Ifølge Politikens oplysninger skal elever fremover have mindst 02 i dansk og matematik i folkeskolens afsluttende prøver for at kunne fortsætte på gymnasiet. Samme adgangskrav vil blive stillet til erhvervsskoleeleverne, når den kommende reform af erhvervsuddannelserne er landet.

LÆS MERE

»Det er en rigtig, rigtig dårlig idé«, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Phillip Dimsits.

»Alle undersøgelser viser, at de, der starter på gymnasiet, har et højere gennemsnit end 02, så adgangskravet vil ikke i sig selv have nogen effekt. Og så er det en falliterklæring. Man giver ti års gratis skolegang i folkeskolen, men ender med at konkludere, at der er nogle unge mennesker, der ikke har de basale faglige kompetencer. I stedet for at skille de unge, der ikke er dygtige nok, fra, bør man hæve deres faglige niveau«, siger Phillip Dimsits.

Han mener slet ikke, at karakterer i folkeskolen siger noget om elevens muligheder for at klare sig godt i gymnasiet.

»Karakterer siger i sig selv ikke noget om en elevs evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi ser tit, at elever, der bliver erklæret uegnet til at starte på en ungdomsuddannelse, kommer igennem med høje karakterer og lavt fravær. En karakter til en 15-årig siger intet om, hvorvidt vedkommende gennemfører en ungdomsuddannelse eller ej«, siger han.

Rektorforening: Fuldstændig ligegyldigt
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, stemmer i og kalder forslaget om at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser for »latterligt«. Et karakterkrav på 02 gør ingen forskel.

»Det er fuldstændig latterligt at forestille sig, at en elev, der har 02 i dansk og matematik, skal i gymnasiet. Det er fuldstændig ude i hampen. Og derfor er det fuldstændig ligegyldigt, om de sætter et karakterkrav eller ej, så længe det er dét, vi taler om«, siger Jens Boe Nielsen.

Han påpeger samtidig, at karaktergivningen er behæftet med væsentlige udsving, alt efter hvor i landet man går i skole.

»Karakterer er ikke en konsistent størrelse. Nogle steder vil en elev få 4 for en præstation, som måske giver 7 et andet sted«, siger Jens Boe Nielsen, der er fint tilfreds med det nuværende system.

»Vi har en uddannelsesparathedsvurdering, som vi synes, fungerer udmærket. Den tager hensyn til elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. Alle tre dele skal være i spil, når man optages på gymnasiet«, siger han.

SFU: Der må være en grænse

Også hos SF's ungdomsorganisation - SFU - vægrer man sig ved dagens gymnasienyhed.

Formand for SFU, Carl Valentin, kalder regeringens beslutning for »visionsløst og direkte dumt«.

»Hvis regeringen har en ambition om, at flere skal tage en uddannelse, så giver det simpelthen ingen mening at opsætte barrierer, så det bliver sværere at komme ind«, siger SFU’ernes formand, Carl Valentin, i en skriftlig kommentar til Politiken.

»Jeg synes, der må være en grænse for, hvor tidligt vi som samfund skal måle og veje vores unge. Det kan ikke være rigtigt, at man allerede kan blive hægtet helt af uddannelsessystemet efter folkeskolen, fordi man har fået en lav matematikkarakter«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden