Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Dita Alangkara/AP
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordiske børneorganisationer vil lovgive mod omskæring

Sundhedsminister Astrid Krag åbner for diskussion om lavalder for omskæring.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børneorganisationer fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og Holland har i dag underskrevet en erklæring i Oslo, der vil forbyde omskæring af drenge ved lov.

Det danske Børnerådet har underskrevet erklæringen, hvori der blandt andet står:

»... at omskæring kun kan udføres, hvis en dreng har nået den alder og modenhed, som kræves for at forstå nødvendig medicinsk information og at samtykke til indgrebet. Vi ønsker en respektfuld dialog mellem alle berørte parter om hvordan vi bedst kan sikre, at drengene får fuld indflydelse i spørgsmålet om omskæring«.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviste før sommerferien, at der bør indføres et forbud mod omskæring af drenge. Det mener hun stadig ikke, men hun åbner gerne for en debat om en lavalder for omskæringen.

»Jeg er enig i, at vi skal have en respektfuld dialog om omskæring af drengebørn. Og jeg hilser en principiel diskussion velkommen om, hvorvidt man burde vente med omskæring, til barnet har en alder, hvor det selv kan tage stilling«, siger hun til Politiken.

Ingen bombastisk lovgivning Danmark var repræsenteret af Børnerådet, da vi ikke har en børneombudsmand som vores skandinaviske naboer. Formand for Børnerådet Per Larsen var selv til stede og underskrev på Danmarks vegne.

Han hæfter sig særligt ved denne del af erklæringen, hvor han og søsterorganisationerne forpligter til at arbejde hen imod et forbud ved lov:

»Vi opfordrer vores regeringer til at oplyse om barnets rettigheder og de helbredsmæssige risici og konsekvenser ved indrgebet. Vi beder de nordiske regeringer om at igangsætte de nødvendige tiltag for at sikre, at drenge selv kan bestemme, om de vil omskæres«.

På trods af at Per Larsen ønsker lovgivning på området, vil han ikke sætte en tidsbegrænsning på, hvornår et forbud skal være indført. I stedet vil han tage debatten op med politikerne herhjemme en gang til.

»Vi lægger ikke umiddelbart op til en bombastisk lovgivning, for det er følsomt emne, som kræver en del respekt«, siger han.

Jeg er enig i, at vi skal have en respektfuld dialog om omskæring af drengebørn. Og jeg hilser en principiel diskussion velkommen om, hvorvidt man burde vente med omskæring, til barnet har en alder, hvor det selv kan tage stilling

Lavalder som minimum

Per Larsen tilføjer, at Børnerådet ikke anbefaler at indføre en lov, der forbyder omskæring her og nu. I stedet arbejder de sig hen mod en på sigt.

»Som minimum mener vi, at det er drengene selv, der skal bestemme. Det kan de gøre, når de når en alder af 15 år. På længere sigt vil vi gerne, at der bliver truffet en entydig beslutning om, at det ikke er nødvendigt (at omskære, red.), hvis ikke det har sundhedsmæssige grunde«, siger han.

Erklæringen, som er udarbejdet af børneorganisationer og læger, blev underskrevet i Oslo.

»De læger, som vi har været i dialog med, er fra hele Norden. De er ikke enige i de fortolkninger, som kom fra sundhedsminister Astrid Krag«, siger Per Larsen.

LÆS OGSÅ:

De nye vurderinger fra de nordiske læger gør dog ikke indtryk på sundhedsministeren. I stedet stoler hun på Sunhedsstyrelsens egen vurdering af problematikken.

»Det, som jeg forholder mig til som sundhedsminister, er den sundhedsfaglige diskussion, og her vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er så alvorlige og tungtvejende sundhedsmæssige problemer forbundet med omskæring af drengebørn, at det kan begrunde et forbud«, siger Astrid Krag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden