Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skattesagskommissionen har afhørt en række vidner i en tidligere retssal i Søborg. I dag får vidnerne lov til at se indholdet af et anonymt brev til kommissionen.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Skattesagskommissionen har afhørt en række vidner i en tidligere retssal i Søborg. I dag får vidnerne lov til at se indholdet af et anonymt brev til kommissionen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Anonym brevskriver kan slippe af sted med løgn

Skulle brev i skattesag blive afsløret som falsum, vil straffesag være svær at løfte, mener eksperter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er højst usikkert, om den anonyme brevskriver i Skattesagskommisionen kan straffes, hvis brevet viser sig at være et falsum udfærdiget for at påvirke kommissionens arbejde.

Det mener flere eksperter, kort før brevets indhold bliver afsløret for vidnerne i sagen i dag klokken 12. Forud er gået et kaotisk forløb, hvor afhøringer i kommissionen er blevet udskudt og Københavns Politi har forsøgt at finde den hemmelige skribent. I går bad Skattesagskommissionens formand, Lars E. Andersen, så politiet om at droppe yderligere efterforskning.

Forklaring i brev er ikke afgivet i retten Brevet bringer angiveligt nye oplysninger frem i sagen om, hvem der vidste hvad og eventuelt forsøgte at påvirke afgørelsen i ægteparret Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag i 2010. Men uden beviser på bordet vil brevet ikke blive taget for pålydende eller påvirke kommissionens konklusion, har formanden afgjort.

Ifølge eksperterne er det ikke nødvendigvis strafbart, hvis nogen med falske oplysninger har forsøgt, at påvirke en af årtiets største danske sager om magtmisbrug.

»Det er strafbart, hvis man som vidne i kommissionen afgiver falske oplysninger, men det er der jo ikke tale om her«, siger Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universtitet.

At brevskrivningen er foregået anonymt og uden for afhøringslokalet, gør handlingen 'mindre kriminel', mener professoren.

»Vi har en bestemmelse i straffeloven om at afgive urigtige oplysninger til offentlige myndigheder. Men det er der ikke tale om her, da oplysningerne er afleveret anonymt, og derfor ikke har den store vægt i sagsbehandlingen«, siger Lars Bo Langsted.

Brevskriver: Advokatkontor samarbejdede med Venstre og BT
Også professor i strafferet Vagn Greve fra Syddansk Universitet betvivler, at brevskriveren kan straffes, hvis vedkommende afsløres som løgner.

»Udgangspunktet i dansk ret, når det gælder falske forklaringer, er, at man kan straffes, hvis den falske forklaring er sket i retten, hvor man er underlagt en såkaldt sandhedsformaning. Hvad man ellers går og laver uden for retten, er i princippet ligegyldigt«, siger Vagn Greve.

Ifølge Berlingske, som har læst brevet, påstår brevskriveren, at vedkommende er advokatsekretær i et stort advokatkontor i provinsen. Advokatkontoret har angiveligt konspireret med Skatteministeriet, Venstre og BT om at påvirke sagen.

Injuriesag er ikke oplagt

Hvis oplysningerne er forkerte, åbner det mulighed for en injuriesag, men det er ifølge eksperterne ikke oplagt.

»Det kræver, at beskyldningerne er meget konkrete og rettet mod navngivne personer. I dette tilfælde har jeg har svært ved at forestille mig, at nogle af de involverede personer vil finde grundlag til at anlægge en injuriesag, hvis brevskriveren skulle blive kendt«, siger Vagn Greve.

LÆS OGSÅ

Hvis det viser sig, at brevskriveren taler sandt, er risikoen for at havne i en retssal også lille, mener eksperterne. En advokatssekretærs tavshedspligt viger i dette tilfælde for hensynet til offentlighedens interesse.

»Når man har nedsat en kommission, er det udtryk for, at retssystemet er interesseret i at kende sandheden. Som udgangspunkt vejer det hensyn højere end tavshedspligten«, siger Vagn Greve.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden