Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvindekvoterne er igen på vej til bordet

Står det til EU's ligestillingsudvalg, er kampen om kønskvoter for virksomhedsbestyrelser langt fra slut.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindekvoternes forkæmpere skal gøre comeback i Europa.

I hvert fald hvis det står til EU-Parlamentets retsudvalg og ligestillingsudvalg.

Udvalgene er enedes om en revideret - og delvist strammet - udgave af EU-Kommissionens ligestillingsforslag.

LÆS ARTIKEL

Dermed starter udspillet en længere, procesmæssig rejse, hvor næste stop bliver forhandlinger med medlemslandene og en godkendelse hos det samlede EU-Parlament.

Der er dog langt mellem forhandlingsparterne, da flere af de større medlemslande er kraftigt imod bindende regler for kvindekvoter på EU-niveau - herunder Storbritannien, Holland, Tyskland og Sverige.

Begge køn i bestyrelser
Forslagets kernepræmis er fortsat kravet om, at begge køn skal være repræsenteret i børsnoterede virksomheders bestyrelser med minimum 40 procent i 2020.

»Vi har simpelthen ikke råd til kun at rekruttere ledere fra den ene halvdel af befolkningen. Så får vi ikke de bedste«, siger parlamentariker og medlem af ligestillingsudvalget Britta Thomsen (S).

I EU-Kommissionens oprindelige forslag var der i højere grad tale om politiske målsætninger end et sæt bindende regler.

Her mener EP-udvalgene, at medlemslandene skal sørge for 'afskrækkende sanktionsmuligheder' for virksomheder, der ikke makker ret.

Administrative bøder

Det kan ifølge udvalgene være administrative bøder, udelukkelse fra offentlige udbud, udelukkelse fra EU's strukturfondsmidler - eller myndighedernes mulighed for at annullere udpegningen af det sidst tilkomne bestyrelsesmedlem.

Mindre og mellemstore virksomheder står til at gå fri af de nye krav, som både de konservative grupper, EPP og ECR, og de liberale, ALDE, har ønsket.

Direktivet vil gælde for alle børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte eller en omsætning på over 50 millioner euro - det svarer til cirka 373 millioner kroner.

Familieejede, børsnoterede virksomheder har også været et af stridspunkterne - de står dog til at blive omfattet af parlamentsudvalgenes udspil.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden