Uran: Grønlands planer om uran-udvinding er et varmt emne når Grønlands selvstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning Schmidt mødes.
Foto: PER FOLKVER (artkiv)

Uran: Grønlands planer om uran-udvinding er et varmt emne når Grønlands selvstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning Schmidt mødes.

Politik

Grønland: Vi kan eksportere uran om »et par år«

Grønlands parlament kan i dag skrotte 25 års forbud mod at udvinde radioaktive mineraler.

Politik

Grønland er meget tæt på at kunne blive en af verdens største uraneksportører.

Hvis landets parlament i aften vedtager at opgive 25 års nultolerance over for uran og andre radioaktive materialer, kan egentlig eksport allerede være mulig inden for et par år, mener regeringen.

Den opsigtsvækkende melding fremgår af et svar, som landets råstofminister har givet til parlamentets råstofudvalg op til dagens afstemning.

Vigtig afstemning Afstemningen kaldes i den grønlandske debat en af de vigtigste i landets nyere historie.

Ganske vist er det kun en principbeslutning om, at uran overhovedet må graves op. Men landsstyreformand Aleqa Hammond (Siumut) har ikke lagt skjul på, at det kun er første skridt i et forsøg på at gøre Grønlands til storeksportøt af uran.

Politiken har tidligere beskrevet, at det er så indviklet at overholde internationale aftaler, at det ifølge forskeren Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at det vil tage op mod 10 år, før papirarbejdet og de nødvendige kontrolsystemer kan være på plads, og i hvert fald 5 år.

Råstofudvalget spørger direkte råstofministeren, om han er enig med Cindy Vestergaard i, at det vil tage 5-10 år at gøre klar til uraneksport.

»Det vil blandt andet afhænge af, hvor hurtige vores samarbejdspartnere vil være. 5 til 10 år er længere end Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) vurderer at arbejdet vil tage (…) Det er Naalakkersuisuts vurdering, at arbejdet i hvert fald vil tage et par år og måske mere«, siger Jens-Erik Kirkegaard i et skriftligt svar til udvalget.

Det betyder, at Grønland, hvis afstemningen i aften giver et ja, vil være klar til eksport af uran allerede i 2016 eller 2017.

Overrasket
Svaret kommer bag på Cindy Vestergaard.

»Jeg er ikke enig. De to uranrapporter, der kom ud i efteråret – især den grønlandsk-danske – viser tydeligt, hvor rodet hele det juridiske baggrundstæppe er i Grønland og Danmark. Helt overordnet skal der bruges tid på at finde ud af, hvad den samlede politik er i kongeriget. Og når det gælder eksportkontrol, bliver det endnu mere indviklet«, siger hun.

Grønland og Danmark har udsendt to forskellige rapporter, der viser, at landene er helt uenige om, hvem der skal bestemme over eventuel eksport af Grønlands uran.

Derimod er det selskab, der håber at åbne Grønlands første uranmine, helt enig med den grønlandske regering.

»Det her med 5-10 år ville nok være rigtigt, hvis arbejdet først skulle begynde nu. Men det er jo ikke tilfældet. Man skal huske, at Grønland og Danmark jo har arbejdet med det her de seneste tre-fire år. Vi skal ikke begynde i morgen fra en stående start. Vi er meget længere nede ad vejen, end folk normalt er klar over«, siger Roderick McIllree, der er direktør for Greenland Minerals and Energy (GME).

En af verdens største miner

GME er ved at ansøge om udvindingstilladelse til at bryde sjældne jordarter og uran i Kvanefjeld i Sydgrønland. Her ligger så meget uran, at det kan blive en af verdens 5-10 største miner. Det kan bare ikke lade sig gøre med de nuværende regler, fordi Grønland forbyder enhver minedrift, der involverer højradioaktive mineraler som uran og thorium.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke nok for GME, at nultolerancen over for uran og andre radioaktive mineraler opgives. Selskabet skal også rejse penge til en mine og have en egentlig udvindingstilladelse. Men Roderick McIllree siger, at man er meget langt og kun venter på parlamentets ja i dag. Så kan finansieringen være på plads i den første halvdel af 2014. Derefter tager det 18 måneder at bygge en mine, som altså kan stå klar i starten af 2016. Roderick McIllree foretrækker dog at være lidt mere forsigtig.

»Selv hvis man tager højde for begyndervanskeligheder, får vi en form for output i midten af 2017«, siger han.

Spørgsmålet om uran i Grønland er så politisk følsomt, at det har delt befolkningen i to dele. De seneste dage har der været demonstrationer for både tilhængere og modstandere af forslaget. Og sent i aftes blev det lille protestparti Partii Inuit smidt ud af regeringen, fordi det ikke ville stemme for uranudvinding.

LÆS OGSÅ

Regeringen har dog stadig flertal i parlamentet og venter at vidne dagens afstemning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce