Ud: Grønlands landsstyreformand Aleqa Hammond har smidt det mindste parti ud af regeringen på grund af uenighed om udvinding af uran.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

Ud: Grønlands landsstyreformand Aleqa Hammond har smidt det mindste parti ud af regeringen på grund af uenighed om udvinding af uran.

Politik

Uranballade flækker Grønlands regering

Det eksplosive spørgsmål om uranudvinding i Grønland fik sent i aftes dansk tid landets regering til at gå i opløsning.

Politik

Det lille protestparti Partii Inuit er trådt ud af regeringen. Eller rettere: Partiet er blevet smidt ud af regeringen af landsstyreformand Aleqa Hammond (Siumut), fordi partiet ikke ville være med til uranudvinding.

Det forklarede landsstyreformanden på et hasteindkaldt pressemøde i går aftes.

»Alle tre partier har skrevet under på koalitionsaftalen, der blandt andet indeholder ophævelsen af nultolerancen over for uran. Men Partii Inuit har ikke levet op til koalitionsaftalen. Jeg har derfor besluttet at afslutte koalitionssamarbejdet med Partii Inuit«, sagde Aleqa Hammond på pressemødet.

Stadig flertal bag landsstyreformanden Regeringen har stadig et flertal bag sig, selv om det lille parti, som kun har en enkelt af de 31 pladser i parlamentet, er smidt ud. Men flertallet er nu meget snævert: De to resterende partier i koalitionen, Siumut og Atassut, har tilsammen 17 af de 31 pladser. Råstofminister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) siger derfor til grønlandske medier, at man stadig regner med at vinde dagens uranafstemning.

Afstemningen handler om en principbeslutning om at opgive 25 års forbud mod at grav radioaktive mineraler op. Det ønsker regeringen, fordi Grønland har brug for mineindtægter. Et australsk mineselskab, Greenland Minerals and Energy, ønsker at åbne en mine med sjældne jordarter og uran i Sydgrønland.

Usikkerhed om regler
Det kan kun lade sig gøre, hvis Grønland i første omgang accepterer, at man kan grave uran op. Bagefter skal der laves regler for kontrol med eksport af uran, og her er Grønland og Danmark dybt uenige om, hvem der skal lave reglerne for det.

Men første skridt er, at man overhovedet får ja til at grave uran op. Og den diskussion er så højspændt, at der har været flere demonstrationer de seneste de seneste dage. Det grønlandske samfgund er delt nogenlunde midt over. Og nu er altså også regeringen ramt.

Partii Inuit blev valgt som et yderliggående protestparti, der på den ene side var grønlandsk-nationalistisk og blev sammenlignet med Dansk Folkeparti i Danmark. Og på den ene side var traditionelt venstreorienteret i bl.a. miljødebatten. Et nej til uran var en af partiets mærkesager. Alligevel sagde partiet ja til at træde ind i en regeringsaftale, der havde uran på dagsordenen.

Et af Partii Inuits to medlemmer, Lars Mathæussen, gik i september til Siumut. Og det sidste tilbageværende medlem, Randi Broberg, har tidligere sagt, at hun vil stemme for uranudvinding af loyalitet over for regeringen, selv om hun er kraftigt imod. Det gav hende problemer med baglandet. Problemer, der altså tilsyneladende nu blev for store.

Parti ville stemme blankt

Aleqa Hammond siger til Ritzau, at Partii Inuits seneste udmelding var, at partiet ville stemme blankt til dagens afstemning. Det var ikke godt nok.

»Det er meget vigtigt for mig, at jeg til enhver tid kan regne med mine koalitionspartnere. I den her sag har det ikke været muligt for Partii Inuit at stemme for ophævelsen af nultolerancen«, siger hun til Ritzau.

Partii Inuits leder, Nikku Olsen, sagde i nat på et pressemøde, at selv om partiet nu er i opposition, betyder det ikke, at man vil støtte Siumuts hovedrival, det tidligere regeringsparti Inuit Ataqatigiit.

»Vores parti er opstået i protest mod Inuit Ataqatigiits råstofpolitik. Vi vil derfor have et tæt samarbejde med Siumut«, sagde han ifølge netavisen Sermitsiaq.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce