Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING (arkiv)
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Støtte. Socialminister Annette Vilhelmsen lovede Lisbeth Zornig Andersen en million kroner fra pulje til socialt udsatte 18 dage før ansøgningsfristen udløb.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forening om puljemidler: »Udemokratisk og dobbeltmoralsk«

Skal man have et netværk for at få støtte, spørger forening, der fik afslag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kræver sit netværk at få del i støttekronerne.

Det mener Hakima Lasham Lakhrissi, formand for Vestegnen Indvandrer Kvindecentret (VIKC), som ikke fik del i Puljen til Udsattes Valgdeltagelse på i alt to millioner kroner.

LÆS OGSÅ

Hun er fortørnet over nyheden om, at socialminister Annette Vilhelmsen 18 dage før ansøgningsfristen allerede havde lovet 1 million kroner i støtte til Lisbeth Zornigs forening, Stemmer på Kanten. Det fremgår af DR's dokumentarserie 'Stemmer på Kanten'.

»Det virker fuldstædig vildt. Det kommer fuldstændig bag på mig, at det her kan ske i Danmark. Hvis det er rigtigt, synes jeg, at det er udemokratisk og dobbeltmoralsk. Alle foreninger skal behandles lige,« siger Hakima Lasham Lakhrissi.

Et spørgsmål om netværk
Hun understreger, at VIKC's ansøgning var seriøs og burde være taget i betragtning.

»Vi er en professionel forening med både jurister og socialrådgivere tilknyttet. Vores ansøgning var i orden. Vores målgruppe er indvandrere og flygtninge, som der bor rigtig mange af i Albertslund. Deres valgdeltagelse er meget svag, så det var faktisk en vigtig ansøgning«, siger hun.

Ifølge Hakima Lasham Lakhrissi bidrager historien om proceduren bag Puljen til Udsattes Valgdeltagelse til opfattelsen af, at man skal være med i klubben for at få støttekroner.

»Spørgsmålet, der bliver stillet i indvandrermiljøet, er, om de ser os som folk, der ikke er gode nok eller ikke har ressourcer nok til at få en beviling. Eller om det handler om, at man skal have et netværk for at få støtte«, siger hun og tilføjer:

»Jeg har gjort et stort stykke arbejde, og det går jeg ud fra, at folk vurderer mig på. Jeg skriver en ansøgning og stoler på, at de bliver vurderet ens. Men det kan da godt være, at jeg skal til at bruge mere tid på at neværke«, siger Hakima Lasham Lakhrissi.

VIKC søgte om midler til oplysning om valghandlingen blandt indvandrere.

En ærgerlig tendens

Hos Foreningen for Flygtninge- og Indvandrerkvinder (tidl. FAKTI, .red) i København fik man heller ikke del i puljen. Til gengæld sendte en sekretær i ministeriet deres ansøgning videre i systemet, og foreningen blev alligevel støttet.

Alligevel medgiver leder Lise-Lotte Duch ikke, at det ikke ser ud til at være helt efter bogen.

»Hvis det er en tendens, at det er besluttet på forhånd, hvem pengene skal gå til, er det ærgerligt. Så er det jo ikke helt reelt. Men det får mig ikke til at sige, det er for dårligt, at Stemmer på Kanten har fået støtten. De gør et helt vildt stort arbejde«, siger Lise-Lotte Duch.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden