Overvåget. I 2012 indsamlede teleselskaberne omkring 810 milliarder informationer om danskernes internetbrug. Tre gange er den enorme mængde data blevet brugt til at efterforske kriminalitet. Foto: Arkiv, AP, Connie Zhou.
Foto: Connie Zhou, Arkiv/AP

Overvåget. I 2012 indsamlede teleselskaberne omkring 810 milliarder informationer om danskernes internetbrug. Tre gange er den enorme mængde data blevet brugt til at efterforske kriminalitet. Foto: Arkiv, AP, Connie Zhou.

Politik

Flertal på vej: Dansk overvågning skal på skrump

Pilen peger mod mindre overvågning, når Folketinget reviderer logningsbekendtgørelse.

Politik

Statens overvågning af vores internetvaner kan meget vel være på vej på slankekur.

Flere ordførere på Christiansborg slår fast, at de er klar til at slække på den del af den danske logningsbekendtgørelse, som pålægger internetudbyderne at registere en række informationer om danskernes internetbrug.

LÆS OGSÅ

Diskussionen kommer forud for en revision af bekendtgørelsen, som Folketingets Retsudvalg skal diskutere i løbet af det næste halvandet år. Retsordfører i Venstre, Karsten Lauritzen, mener, at man skal mindske overvågningen.

»Jeg tror, at vi kommer til at gå den anden vej i forbindelse med en revision. Sagen er jo også, at vi har overimplementeret logningsbekendtgøelsen i forhold til EUs retningslinjer, og det mener jeg ikke, vi skal«, siger han.

Logning »Stort set uanvendelig«

For mig er det helt tydligt, at der ikke er nogen proportionalitet mellem logningen og den efterforskningsmæssige værdi, oplysningerne har. Reglerne står ganske enkelt ikke mål med output.


Den såkaldte sessionslogning har været kritiseret siden 2007, da VK-regeringen indførte reglerne i forbindelse med Terrorpakke 2. Formålet var at give ordensmagten redskaber til terrorbekæmelse og efterforskning af kriminalitet, men det har siden vist sig, at politiet ikke bruger de mange oplysninger i nævneværdig grad.

I en redegørelse til Folketingets retsudvalg fra februar 2013 vurderede Rigspolitiet, at internetlogningen har været »stort set uanvendelig«. Justitsministeriet har samtidlig oplyst, at logningen af internetdata på daværende tidspunkt havde spillet en afgørende rolle i tre sager i løbet af logningens fem år lange levetid.

Det ser Karsten Lauritzen som afgørende i spørgsmålet om, om man skal opretholde logningen i det nuværende omfang.

»For mig er det helt tydligt, at der ikke er nogen proportionalitet mellem logningen og den efterforskningsmæssige værdi, oplysningerne har. Reglerne står ganske enkelt ikke mål med output«, siger han.

Ifølge Justitsministeriet skyldes politiets tilbageholdenhed med at bruge logningen en række »implementeringsmæssige udfordringer« og det »teknologiske modenhedsniveau i dansk politi«.

Inderst inde kunne jeg nok godt ønske mig, at overvågningen ikke var helt så omfattende.

Venter på EU
Samtidig med indførelsen af logningsbekendtgørelsen besluttede Folketinget, at man senere skulle lave en revision af reglerne. Revisionen er flere gange blevet udskudt, og selv om man skulle have gennemført en revision i år, er meldingen fra Justitsministeriet, at man vil afvente et nyt EU-direktiv på området.

Venstre, Liberal Alliance, de radikale og Enhedslisten mener, at Danmark overfortolker de nuværende retningslinjer fra EU på området, og at Danmark burde slække på overvågningen.

»Vi ligger jo over minimumskravene fra EU, så vi har nok overimplementeret reglerne i Danmark«, lyder det fra Radikale Venstres retsordfører, Jeppe Mikkelsen.

»For os er det meget vigitgt, at vi overvåger i et omfang, som giver mening, og lige her skal vi nok blive bedre til at respektere danskernes privatliv og retssikkerhed. Inderst inde kunne jeg nok godt ønske mig, at overvågningen ikke var helt så omfattende«, tilføjer han.

SF er tungen på vægtskålen

Det samme mener Enhedslisten, som har været blandt bekendtgørelsens skarpeste kritikere. I SF har man de afgørende mandater til at vedtage en ændring, og her er man klar til at tage en diskussion om omfanget af logningen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Virker det sandsynligt for dig, at vi kommer til at slanke sessionslogningen, når man skal gennemføre en revision?

»Det har jeg ikke konkret viden om. Men jeg vil ikke fastholde sessionslogning, hvis det ser ud som om, at vi har overimplementeret det, og retningslinjerne i EU i virkeligheden går i en anden retning. Derfor er jeg meget åben for at diskutere det herhjemme også«.

Det lyder som det tætteste, man kan komme på et ja?

»Ja. Med de forbehold der nu er«.

Karina Lorentzen Dehnhardt understreger, at man vil afvente EUs nye direktiv, før man træffer en beslutning på området.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce