Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Krisemøder. Regeringens frontfigurer måtte flere gange forklare håndteringen af Muhammedsagen i Udenrigspolitisk Nævn
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Krisemøder. Regeringens frontfigurer måtte flere gange forklare håndteringen af Muhammedsagen i Udenrigspolitisk Nævn

Politik

Per Stig Møller: Vi skulle have holdt det møde med ambassadørerne

Misforståelser mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet forstærkede ifølge tv-dokumentar Muhammedkrisen.

Politik

Det var forkert, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste at holde et møde med ambassadørerne fra 11 muslimske lande, som i et brev udtrykte utilfredshed med offentliggørelsen af en stribe karikaturer af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i efteråret 2005.

Det siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i den første af tre dokumentarudsendelser med titlen ’Per Stig Møller – om krig, fred og Muhammedkrise’, der bringes på DR 2 i aften.

Den tidligere udenrigsministers meget kritiske holdning til håndteringen af henvendelsen fra de 11 ambassadører har ikke tidligere været offentligt kendt. Men i en række tilfælde i løbet af regeringen Anders Fogh Rasmussens levetid har der været kraftige gnidninger mellem de to.

Tidligere udenrigsmister ville have grebet det anderledes an Per Stig Møller forklarer, at hvis man i Statsministeriet havde henvist brevet og håndteringen af ambassadørernes ønsker til Udenrigsministeriet, var sagen blevet håndteret anderledes.

»Så ville jeg selvfølgelig have taget det møde med dem«, siger Per Stig Møller. Han ville have udtrykt forståelse for de sårede religiøse følelser, men samtidig have holdt fast i, at demokratiet og ytringsfriheden er Danmarks ’kronjuveler’. »Og dem kan I ikke tage fra os«, siger han i udsendelsen.

Da krisen spidsede til i slutningen af januar 2006, forklarede Anders Fogh Rasmussen sin afvisning af mødet med ambassadørerne med, »at det ville have været starten på en glidebane«.

I udsendelsen begrunder Per Stig Møller sin daværende passivitet med, at han måtte følge sin statsminister

Danske ambassader blev angrebet
Men i virkeligheden var der i de første mange måneder af sagen tale om afgørende misforståelser mellem Stats- og Udenrigsministeriet. Krisen kulminerede i februar 2006 med forbrugerboykot af danske varer og voldsomme optøjer i Mellemøsten, hvor en række danske ambassader blev angrebet.

Ifølge Per Stig Møller troede Anders Fogh Rasmussen, at udenrigsministeren var enig i statsministerens afvisning af at dysse sagen ned ved at mødes de vrede ambassadører.

Selv om brevet med ambassadørernes henvendelse blev afleveret i Udenrigsministeriet, blev det straks og uden sagsbehandling sendt videre til Statsministeriet. Som arbejdsgangen er, bad Statsministeriets embedsværk modparten i Udenrigsministeriet om at lave et udkast til svar på ’ambassadørsvaret’.

Men ifølge udsendelsen blev der ikke givet noget spillerum til Udenrigsministeriets folk – mødet skulle afvises. Ifølge DR var det Politikens nuværende chefredaktør, Bo Lidegaard, der som departementsråd i Statsministeriet og en af Anders Fogh Rasmussens nærmeste medarbejdere førte ordet over for Udenrigsministeriet.

Forvirring om breve
Udenrigsministeriet skrev det ønskede udkast til svar, men ifølge Per Stig Møller skete der en afgørende fejl, der førte til misforståelsen mellem de to ministre. Hverken Per Stig Møller eller hans nærmeste rådgivere fik nemlig udkastet at se, før det blev sendt til Statsministeriet. Embedsmændene opfattede situationen således, at afvisningen af ambassadørerne ikke stod til diskussion.

Den tidligere udenrigsminister vurderer, at forløbet af optakten til krisen var blevet helt anderledes, hvis han havde kendt til ’afvisningsbrevet’. Han ville nemlig have foreslået, at han håndterede sagen og tog et møde med ambassadørerne, og ifølge Per Stig Møller ville Anders Fogh Rasmussen have taget imod tilbuddet.

»Det var en fejl, at det ikke blev håndteret politisk (i Udenrigsministeriet red.). Den stakkels statsminister kommer i den situation, at han må tro, at det var godkendt i Udenrigsministeriet, men det var det ikke. Det må aldrig ske igen«, siger Per Stig Møller. Til DR siger Bo Lidegaard, at han ikke kan kommentere forløbet, »fordi jeg er underlagt tavshedspligt. I dag mener jeg, at det ville have været klogt, hvis regeringen havde mødtes med ambassadørerne«. På grund af sin tavshedspligt i sit tidligere arbejde ønsker Lidegaard ikke at uddybe den mulige sagsforvirring i Politiken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fogh vil ikke kommentere

Anders Fogh Rasmussens talsmand oplyser, at udsendelsen »ikke bringer noget nyt«, og den nuværende Nato-generalsekretær vil ikke kommentere hverken Per Stig Møllers beklagelser over mødet, der aldrig blev afholdt, eller den mulige månedlange misforståelse mellem de to helt centrale ministre.

Muhammedkrisen svæver fortsat over Danmark med trusler om terrorangreb, og krisen kostede ud over tabte danske eksportindtægter 790 sårede og 241 døde over hele Mellemøsten og i Afghanistan.

Det bliver aldrig afgjort, om forløbet havde været anderledes, hvis det famøse møde var blevet afholdt.

»Jeg ærgrer mig over fejlen, hvis mødet var blevet afholdt, havde der måske ikke været et problem«, siger den tidligere udenrigsminister, der i udsendelsen peger på, at stærke islamiske kræfter også ønskede en stor konfrontation mellem Vesten og islam.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce