Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JENS DRESLING (arkiv)
Foto: JENS DRESLING (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykketoft går efter formandspost i FN

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, er klar til at forlade dansk politik og blive formand for FN's generalforsamling.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets formand og tidligere udenrigs- og finansminister, Mogens Lykketoft (S), søger nye politiske græsgange.

Danmark opstiller nemlig Mogens Lykketoft som kandidat til posten som formand for FN’s Generalforsamling 2015-16. Det meddeler Udenrigsministeriet i dag.

»Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at Danmark i dag vil præsentere Folketingets formand Mogens Lykketoft som kandidat til den prestigefyldte post som formand for FN’s 70. Generalforsamling, der løber fra september 2015 til september 2016. Med Mogens Lykketoft stiller Danmark en overordentlig velkvalificeret kandidat til denne vigtige post, som Danmark aldrig tidligere har besat«, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse.

Formandsposten i FN’s Generalforsamling går på omgang mellem de fem regionale valggrupper, og det er den vestlige gruppes tur at besætte posten for den 70. Generalforsamling i 2015-16.

Valget af formand finder sted i juni 2015, og formanden tiltræder sin stilling i september 2015.

Søvndal: Bevis på Danmarks aktive FN-engagement

Der er ikke opstillet andre kandidater til posten i øjeblikket.

Kampvalg om formandsposten internt blandt den vestlige gruppes 29 medlemslande er imidlertid ikke ukendt. Det skete senest i 2010-11, hvor Schweiz’ tidligere udenrigs- og økonomiminister Joseph Deiss blev valgt til posten.

»FN’s Generalforsamling vil i 2015-16 skulle træffe beslutning om den nye globale udviklingsramme, som skal afløse de nuværende 2015-mål med fokus på bekæmpelse af fattigdom, social og økonomisk udvikling og beskyttelse af det globale miljø. Det er en stor opgave, som vi fra dansk side allerede har engageret os stærkt i. Mogens Lykketofts kandidatur til formandsposten på netop det tidspunkt er endnu et bevis på Danmarks aktive FN-engagement«, siger Villy Søvndal

.

Valgperioden er et år og løber fra september 2015 til september 2016. Der er tale om et internationalt hverv på fuld tid, som forudsætter, at formanden er baseret i New York, skriver udenrigsministeriet i pressemeddelelsen.

Det betyder, at Mogens Lykketoft, hvis han får posten, vil søge orlov som medlem af Folketinget under varetagelse af formandshvervet i Generalforsamlingen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden