Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ups. »Jeg sattet det på spidsen rent retorisk over for Enhedslisten«, siger Mette Dencker om kommentar om giftemål med dyr.
Foto: PR FOTO

Ups. »Jeg sattet det på spidsen rent retorisk over for Enhedslisten«, siger Mette Dencker om kommentar om giftemål med dyr.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF'er: Hvad bliver det næste - skal vi til at kunne gifte os med dyr?

EL og Socialdemokraterne er rasende over DF-udtalelse om lesbiskes rettigheder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En debat om lesbiske pars mulighed for at blive anerkendt som forældre på lige vilkår med heteroseksuelle forældrepar har fået både socialminister Karen Hækkerup (S) og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen helt op i det røde felt.

Baggrunden er, at Dansk Folkepartis familieordfører Mette Dencker i folketingssalen ifølge Johanne Schmidt-Nielsen spurgte: 'Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?'.

»Jeg synes, det er temmelig bizart, at Dansk Folkepartis ordfører, Mette Dencker, spørger, om det næste bliver, at man kan gifte sig med dyr«, siger Johanne Schmidt Nielsen og bliver bakket op af socialministeren, der på Facebook kommenterer Mette Denckers ordvalg med ordene:

»Hvabehar - jeg er målløs!«.

EL: DF's ledelse må tage afstand Johanne Schmidt Nielsen er så forarget, at hun nu vil have Dansk Folkepartis ledelse på banen og sætte Mette Dencker på plads.

»Jeg synes også, det er så respektløst, at det er pinligt, at den slags bliver sagt i folketingssalen i 2013«, siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:

»Og jeg mener, at Dansk Folkepartis ledelse må tage afstand fra den slags udtalelser. Det er i den grad respektløst over for homoseksuelle familier og de børn, der vokser op i homoseksuelle familier, at de skal sammenlignes med, at man gifter sig med dyr«.

Politikerne debatterede lovforslag L 207, der er regeringens forslag til lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. (Medmoderskab m.v). Her lægger regeringen op til, at begge parter i et lesbisk forhold automatisk bliver betragtet som juridiske forældre, hvis parret er blevet gravide med hjælp fra en anonym sæddonor.

LÆS MERE

Og at manden og det lesbiske par kan aftale på forhånd, at det er de to kvinder, som er juridiske forældre til barnet, hvis donoren er kendt. I begge tilfælde vil barnet få en mor og en såkaldt medmor.

Mette Dencker: Beklager, hvis nogen har opfattet det forkert
Ifølge Mette Dencker selv er det en fejltolkning, at Karen Hækkerup og Johanne Schmidt Nielsen mener, hun sammenligner lesbiske pars rettigheder med det at kunne gifte sig med dyr. Det var et forsøg på at ridse fremtiden op, sådan som den kunne se ud, hvis Enhedslistens bestemte, siger hun.

»Det handler om, at Enhedslisten i debatten om familieværdier har været fremme med en hel masse ytringer om både kønsneutrale børnehaver, at man skal være flere forældre om at dele forældremyndigheden over et barn, noget med flerkoneri og rigtig mange andre ting«, siger hun

»Det er et forsøg på at sætte det retorisk lidt på spidsen over for Enhedslisten. Det har ikke noget at gøre med, at Dansk Folkeparti sammenligner det her med dyr eller noget som helst. Det har noget at gøre med, at Enhedslisten har været ude med en masse ting, der kan være meget problematiske«, siger Mette Dencker.

Mette Dencker, kan du forstå, at der er nogen, der gisper efter vejret og på baggrund af debatten undrer sig over, at du sammenligner det, at lesbiske forældre får mulighed for at blive anerkendt som forældre på lige fod med heteroseksuelle forældrepar med det at kunne blive gift med dyr?

»Jeg vil godt understrege, at jeg overhovedet ikke sammenlignede det her lovforslag med det at blive gift med dyr. Det er en forfejlet opfattelse, og det beklager jeg, hvis der er nogen, der har opfattet det på den måde«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dencker: Man skal passe på, når man bruger humor
Hvad var det så, du gjorde?

»Det var at sætte det på spidsen rent retorisk over for Enhedslisten. De er kommet med en masse skøre ideer i forhold til det her med familieskab, som ville være foruroligende, hvis det blev en realitet i Danmark. Så det var sådan set for at få dem til at løfte sløret for, hvad det næste bliver. Så ridser jeg nogle ting op, og så sætter jeg det på spidsen. Det er en retorisk bemærkning, og man skal selvfølgelig passe rigtig meget på, når man bruger humor. Især i folketingssalen, og det tager jeg da også til efterretning«.

Synes du, det var et vellykket forsøg på at bruge humor?

»Jeg vidste godt, at vores socialminister godt kan lide at tage et enkelt ord ud og koge suppe på det. Og man skal passe på, at der er nogle mennesker, der har det sådan og kan få tingene langt væk fra det, det handlede om. Og det er der ikke noget at gøre ved. Men det kunne jeg da godt have gjort anderledes«.

Kan du så ikke forklare helt præcis, hvad du mener om, at lesbiske forældre får mulighed for at blive anerkendt som forældre på lige fod med heteroseksuelle forældrepar?

»Det, der er problemet med forslaget, er, at det giver mulighed for at fratage donoren forældremyndigheden og få ham til frivilligt at afgive den med en underskrift, så det lesbiske par kan få den alene. Det er et stort problem, for man kan ikke udelukke, at han vil kunne få følelser for barnet. Det vil især være et problem for børnene, hvis de ved, hvem der er faderen og opbygger en tæt relation til ham, som bliver brudt, hvis han bliver uvenner med parret og ikke har nogen rettigheder«.

Perfid tolkning

Retfærdiggør det, at du spørger, om det næste bliver, at man kan gifte sig med dyr?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som sagt var det en retorisk måde at sætte det på spidsen på, og det kunne jeg godt have sagt smartere. Jeg kunne godt have undladt det og stoppet, da jeg sagde, om det næste blev, at man kunne være tre eller fire om at gifte sig, om man skal have flerkoneri og så videre. Jeg kunne godt være stoppet ved det og ikke have sagt dyr. Det skulle jeg nok have gjort i og med, at det bliver misforstået, som det gør«.

Men burde du så ikke have vidst, at nogen - i dine ører - misforstår det, når du sammenligner det, at lesbiske forældre får rettigheder, de ikke havde før, med en fremtid, hvor man kan få lov at gifte sig med dyr. Er det ikke en sammenligning, der er lidt langt ude?

»Det er i hvert fald en rigtig perfid tolkning at komme med, at man sammenligner lesbiske, der ikke kan få børn, med det at gifte sig med dyr. Det ligger rigtig langt væk fra den sammenhæng, jeg sagde det i«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden