Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Corydon ombestemmer sig: Finansudvalget får fortrolig orientering

Finansudvalget kan læse hele Dong-aftalen, lover finansministeren.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en opsigtsvækkende kovending vil finansminister Bjarne Corydon (S) nu lægge hele den kontroversielle aftale om Goldman Sachs frem for de 17 medlemmer af Folketingets finansudvalg.

Det sker efter pres fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).

»Hvis Folketingets formand vurderer det rigtigst, at Finansudvalgets medlemmer får mulighed for at læse aftalen med Goldman Sachs, ATP og PFA, vil jeg sikre, at dette sker snarest. Det er klart, at det er helt afgørende, at det sker under former, der sikrer, at aftalens indhold forbliver fortroligt, og virksomhedsfølsomme oplysninger beskyttes«, udtaler Bjarne Corydon i en skriftlig kommentar.

I ugevis har medlemmer af Finansudvalget brokket sig over, at det kun var muligt at læse det ti sider lange aktstykke om Goldman Sachs-aftalen -og ikke hele aftalekomplekset. Men i går sendte Folketingets formand, Mogens Lykketoft, en klar opfordring til, at udvalgets medlemmer kan læse aftalen i helhed.

»Beslutningen ligger i sidste ende i finansudvalget«, siger Lykketoft.

Han henviser blandt andet til, at to udvalg tilbage i 1979 fik mulighed for at læse en dengang kontroversiel aftale om salg af naturgas til Dansk Undergrunds Corsortium. Her benyttede blandt andre daværende folketingsmedlem Preben Wilhjelm (VS) sig af chancen og kunne efterfølgende stille kritiske spørgsmål om gasaftalen.

Bølgerne er gået højt

På samme måde vil såvel Dansk Folkeparti som Enhedslisten i morgen benytte lejligheden til at søge svar på en række af de spørgsmål, partierne hidtil forgæves har forsøgt at få besvaret via skriftlige spørgsmål. Begge partier opfordrer til, at den endelige beslutning om Goldman Sachs-aftalen bliver udskudt til senere end på torsdag, hvor regeringen hidtil har satset på at få finansudvalgets tilslutning til det omdiskuterede aktstykke 37.

På de indre linjer i alle tre regeringspartier er bølgerne gået højt over aftalen i de seneste dage. Finansudvalgets formand, Sofie Carsten Nielsen (R), føler sig ikke sikker på, om de fortrolige oplysninger kan holdes indendørs. Hun nævner, at de elektroniske muligheder for at smugle oplysninger ud har flyttet sig betydeligt siden 1979.

»Det må nu komme an på en prøve. Det er jeg rigtig spændt på«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden