GRÅDKVALT. I juni 2012 blev den nu tidligere politiske ordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen, danmarkskendt, da hun kom ud fra et gruppemøde med SF og med røde øjne erklærede, at hun ville stemme for regeringens skatteaftale med Venstre og de konservative, selvom hun havde truet med at sige nej.
Foto: JAN UNGER (arkiv)

GRÅDKVALT. I juni 2012 blev den nu tidligere politiske ordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen, danmarkskendt, da hun kom ud fra et gruppemøde med SF og med røde øjne erklærede, at hun ville stemme for regeringens skatteaftale med Venstre og de konservative, selvom hun havde truet med at sige nej.

Politik

Portræt: Den stædige ordfører har fået nok

SF's støtte til Dong-aftalen får partiets politiske ordfører til at trække sig.

Politik

Lisbeth Bech Poulsen har trukket sig som politisk ordfører og finansordfører for SF, efter at partiet netop har besluttet at støtte salget af en ejerdel i Dong til Goldman Sachs på et møde i DGI Byen.

I de seneste ugers debat om det delvise frasalg af Dong har Lisbeth Bech Poulsen som politisk ordfører for SF officielt bakket op om aftalen.

»Det grundlæggende er - og det siger landsledelsen også - at Dong har behov for kapitaludvidelse, og at Finansministeriet siger, det her var den bedst opnåelige aftale. Jeg må jo have tillid til, at det her er den bedst mulige aftale«, sagde hun til Politiken i lørdags.

LÆS OGSÅ:

Men det delvise salg af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs var alligevel for stor en kamel at sluge for den 31-årige politiker, som nu har valgt at trække sig.

»Lisbeth Bech Poulsen har det utaknemmelige hverv, at hun skal forsvare aftalen udadtil, mens hun indadtil argumenterer imod aftalen«, sagde politisk analytiker Erik Holstein fra Altinget.dk til Politiken tidligere i dag.

Stædighed en fordel og en ulempe
Lisbeth Bech Poulsen blev første gang valgt til Folketinget ved valget i 2011. Hun overtog for nylig posten som politisk ordfører i SF fra Jonas Dahl (SF), da han 12. december 2013 blev ny skatteminister.

»SF er mit parti, og der er intet, jeg hellere vil bruge min tid på end at få SF's politik ud over rampen og forsvare partiet, hvis det er det, der er brug for«, sagde Lisbeth Bech Poulsen på den decemberdag, hun overtog posten.

I samme anledning beskrev hun sig selv som en passioneret politiker, der ikke er bange for at sige sin mening, og hun har efter eget udsagn en stædighed »der både kan være en fordel og en ulempe«.

Kendt efter grådkvalt udtalelse
Lisbeth Bech Poulsen blev for alvor danmarkskendt i juni 2012, da hun som relativt ukendt SF'er stjal rampelyset efter et gruppemøde i SF, da hun grådkvalt meddelte, at hun ville stemme for regeringens skatteaftale med Venstre og de konservative. Hun havde ellers proklameret, at hun ville stemme nej.

Episoden med de røde øjne brugte Karsten Hønge (SF) i går som modsvar til Lisbeth Bech Poulsen, efter at hun havde beskyldt ham for at bruge sine udtalelser om SF's plads i regeringen til at komme i rampelyset.

»Det er noget værre sludder at tale om, at jeg skulle opsøge medieopmærksomhed. Hvis jeg ønskede medieopmærksomhed, skulle jeg måske begynde at gå grædende rundt på Christiansborgs gange eller hvad?«, sagde Karsten Hønge.

Tunge ordførerskaber

Før Lisbeth Bech Poulsen blev politisk ordfører og finansordfører, har hun siddet på tunge ordførerposter som skatteordfører og EU-ordfører i SF.

Hun er valgt i Nordjyllands Storkreds, hvor hun fra 2008 til 2011 var formand for SF i Aalborg, ligesom hun i en periode var medlem af partiets landsledelse og hovedbestyrelse.

LÆS OGSÅ:

Lisbeth Bech Poulsen er født i Sønderborg og har en master i udvikling og internationale forhold samt en bachelor i politik og administration fra Aalborg Universitet.

Før hun kom i Folketinget, var hun projektkoordinator på Aalborg Universitet og samfundsfagslærer på VUC Nordjylland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce