Hovedrolle. Bjarne Corydon, og Helle Thorning-Schmidt, her sammen med til højre den nye transportminister Magnus Heunicke, er centrale i den anonyme S-bog.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Hovedrolle. Bjarne Corydon, og Helle Thorning-Schmidt, her sammen med til højre den nye transportminister Magnus Heunicke, er centrale i den anonyme S-bog.

Politik

Anonym socialdemokrat lukker op til partiets maskinrum

Dr. Mefisto var alias for en S-minister, der i 80’erne afslørede regeringens arbejde. Nu melder en ny Mefisto sig: Et nuværende medlem af S-gruppen i Folketinget har skrevet anonym bog om magtkampe og kaffeklubber.

Politik

De seneste ni års interne glæder, sorger og magtkampe i den socialdemokratiske folketingsgruppe bliver krast og kærligt lagt blot i en ny bog, der snart udkommer. Uden afsender.

Bogen hedder ’Den hemmelige socialdemokrat’, og forfatterens navn er ikke angivet.

Udstiller kaffeklubber Det fremgår dog af bogen, der er skrevet i jegform, at der er tale om et mangeårigt og stadig aktivt medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe med en fortid i partiets organisation og en evne til – nok hjulpet af forlaget – at skrive spidst, men også med en vis humor om, hvordan et parti som S fungerer. Også når det ikke fungerer.

Over 271 sider fortæller den hemmelige socialdemokrat detaljeret om optakten til formandsopgøret i 2005 mellem Frank Jensen og den senere vinder, Helle Thorning-Schmidt, om samme Thornings første svære tid og om både det politiske og personmæssige drama, der førte til dannelsen af S-SF-R-regeringen i 2011.

Bogen beskæftiger sig indgående med de forskellige kaffeklubber i gruppen, hvordan magten fordeles, og hvordan man pludselig kan blive kørt ud på et sidespor trods forsikringer om det modsatte.

Gammel tradition
Forlagsdirektør Jakob Kvist skriver i forordet, at anonymiteten skal give forfatteren »frihed til at fortælle om, hvordan dagligdagen i det store magtbærende regeringsparti i virkeligheden ser ud«, og afviser, at bogen skulle være et falsum: »Mf’eren findes i den grad, og navnet er forlaget bekendt«.

Men derfor kan oplysningerne i bogen jo godt være forkerte og opdigtede, Jakob Kvist?

»Vi har testet og trykprøvet de konkrete udsagn og haft en redaktionel proces omkring bogen. Mit indtryk er, at kilden er troværdig på alle måder«, svarer direktøren per sms.

I 80’erne skrev en anden og centralt placeret socialdemokrat en klumme i Ekstra Bladet om Anker Jørgensens regeringstid set indefra. Skribenten brugte aliasset Dr. Mefisto. Klummerne var både meget afslørende og samtidig humørfyldte, og det var næppe heller den store overraskelse, da daværende boligminister Erling Olsen blev afsløret som Mefisto.

Han var en særdeles lun fætter, og Anker Jørgensen undlod at fyre ham, hvortil Olsen sagde: »Det er forskellen på Anker og mig – jeg havde fyret mig på stedet«.

Den hemmelige socialdemokrat anno 2014 erklærer, at han eller hun vil følge i Mefistos fodspor. Forfatteren har efter eget udsagn en lang erfaring med socialdemokratisk politik, både uden for og i Folketinget, og »et godt og realistisk billede af, hvad der er blevet sagt og tænkt, siden Helle Thorning-Schmidt blev formand for partiet i 2005, og det gengiver jeg med en twist af overdrivelse og satire i traditionen fra Mefisto«.

Henrik Dam: Ukollegialt
Forfatteren skriver, at en række af de oplevelser, der er beskrevet i bogen, er autentiske, mens andre kommer fra »mundtlige overleveringer, jeg har suget til mig som insider i den socialdemokratiske folketingsgruppe«.

Den nye Mefisto »vil ikke partiet noget ondt, og husk på, at en ærlig afsløring ikke behøver være skadelig«, men er godt klar over, at tiderne i S har ændret sig siden Anker Jørgensens og Erling Olsens dage, og frygter det værste, hvis hans eller hendes identitet bliver afsløret, for »der er nemlig blevet lavt til loftet i Socialdemokratiet siden dengang«.

Den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Dam Kristensen, er da heller ikke begejstret for den nye Mefisto.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har ikke læst bogen endnu, men jeg synes, det er ukollegialt at skrive en anonym bog om den slags. Så må man hellere stå frem, blandt andet fordi der jo sagtens kan være forskellige opfattelser af, hvad der faktisk skete i den og den situation. Der er dog under alle omstændigheder det problem, at en udlevering af, hvad der sker i de forskellige kaffeklubber, er betænkelig. Kaffeklubberne er et frirum, hvor vi kan diskutere politik for os selv«, siger gruppeformanden.

’Den hemmelige socialdemokrat’ tager afsæt i den daværende S-formand Mogens Lykketofts nederlag ved valget i 2005 og går dybt ind i de interne manøvrer, der derefter fører frem til kampvalget mellem Frank Jensen og Thorning-Schmidt.

Læseren er med til ophidsede og løsslupne møder, blandt andet i en mf’ers private lejlighed, der var ribbet for mad, men der var god vin nok.

Derefter får man et næsten røntgenagtigt indblik i partiorganismens fortrædeligheder efter valget af en ny og uprøvet formand, det interne slagsmål om magt og indflydelse, det nye valgnederlag i 2007 og så tiden frem mod formælingen med SF og regeringsdannelsen i 2011.

Hvem er NN?

Hovedpersonerne i fortællingen er statsminister Helle Thorning-Schmidt, der både kan stråle som en million og være sur, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der altid er et skridt foran andre i søgning mod magten, og finansminister Bjarne Corydon, der dukker uventet op som centralt medlem af regeringen og viser sig som en mand, der går efter magten. Ud fra forfatterens beskrivelse af sig selv, en række oplysninger i bogen samt bogens sprog og stil, peger meget på, at personen bag ’Den hemmelige socialdemokrat’ er en mand, der har været i S-gruppen siden 2005.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Det er der kun en håndfuld, der har, blandt andet den tidligere politiske ordfører Magnus Heunicke og den tidligere gruppeformand Mogens Jensen.

De blev begge ministre i sidste uge, men redaktionen er bogen er afsluttet i december 2013, altså før rokaden efter SF’s exit fra regeringen. Både Heunicke og Jensen afviser via deres særlige rådgivere, at de står bag bogen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden