Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færdig. Så er aftalen på plads for eksempelvis  fremtidige tømrere som her på den tekniske skole Erhvervsskolen Nordsjælland.
Foto: NIELS CHRISTENSEN (arkiv)

Færdig. Så er aftalen på plads for eksempelvis fremtidige tømrere som her på den tekniske skole Erhvervsskolen Nordsjælland.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reform om erhvervsskolerne er på plads

Regeringen indgår aftale med alle undtagen EL.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagen igennem har regeringen forhandlet med oppositionspartierne om en reform for erhvervsskolerne, og nu er aftalen faldet på plads.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) udtrykker på TV 2 News sin begejstring for aftalen og et bredt forlig.

»Det er en stor ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Den gør en kæmpeforskel og løfter kvaliteten på det faglige niveau. Vi har brug for, at langt flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse«, siger hun.

Enhedslisten forlod forhandlingerne, kort før aftalen faldt på plads.

Lavt adgangskrav vedtaget Partierne har forhandlet om reformen siden oktober sidste år, dengang kom regeringen med sit udspil, men partierne har på flere punkter været uenige om aftalens indhold.

Regeringen har ønsket at indføre et adgangskrav, sådan at de unge på erhvervsuddannelserne som minimum kommer fra folkeskolen med en bestået karakter i dansk og matematik. De borgerlige partier har ønsket at skærpe optagelseskravene til en karakter på mellem fire og syv.

Parterne er blevet enige om regeringens model med et adgangskrav på 02.

Det bliver tolket som et nederlag for Venstre, men ordfører Kristian Jensen er tilfreds med aftalen.

»Det var det bedste, vi kunne få«, siger han.

Udskyder dele af reform
Aftalen indebærer også, at der vil komme et adgangskrav for erhvervsskoleelever, som vil videre på gymnasiet, men det præcise karakterkrav bliver først lagt fast i forligskredsen for gymnasieuddannelserne.

Venstre havde ønsket sig at få dette punkt på plads i forbindelse med forhandlingerne i dag, men det er altså ikke sket. Dog bliver der i april foretaget en analyse, som skal danne grund for en beslutning, og det glæder Kristian Jensen.

»Jeg føler mig overbevist om, at den korte analyseperiode vil betyde, at regeringen vil tage det op til den tid«, siger han.

Også Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, er tilfreds.

»Dansk erhvervsliv efterspørger mange og dygtige unge, der har en erhvervsuddannelse. Den efterspørgsel er vi kommet i møde med den her aftale, som i den grad styrker fagligheden«, siger hun til Ritzau.

Nej tak fra EL
Enhedslisten har forhandlingerne igennem strittet imod adgangskrav, men det fremgår endnu ikke, om uenighed om adgangskravene er årsagen til partiets exit fra forhandlingerne.

»Vi foreslår, at man laver en kvote 2-ordning til erhvervsuddannelser, så vi sikrer, at de, der havde en dårlig dag, da de skulle til eksamen, også har en chance«, har Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, sagt til Politiken.

Undervisningsministeren ærgrer sig ifølge Ritzau over, at Enhedslisten ikke ville være med i aftalen.

Flere penge til efteruddannelse
Ifølge Politikens oplysninger kommer aftalen blandt andet til at betyde, at regeringen afsætter flere penge til efteruddannelse af erhvervsskolelærere.

Det forlyder også, at den politisk omstridte fleksuddannelse skifter navn.

Uddannelsen har indtil det sidste været en del af knasterne mellem forligsparterne, fordi især de konservative og Dansk Folkeparti har været imod uddannelsen. Den får nu navnet 'den kombinerede ungdomsuddannelse'.

Undervisningsminister Christine Antorini siger på Tv2 News, at den del af aftalen har været central.

»Det betyder, at de 2.500 unge, som ikke kan klare en ordinær ungdomsuddannelse, stadig kan komme ind på den vej (...), eller komme i arbejde«, siger hun.

Flere timer på skolebænken - og som sprællemand

Reformen betyder også, at erhvervsskoleeleverne skal have flere undervisningstimer.

De kommende frisører, mekanikere og håndværkere bliver i stedet for de nuværende 22 timer om ugen garanteret 25 timer fra 2015 og 26 timer i 2016.

En portion af den ekstra tid bliver øremærket motion, og de unge skal således have 45 minutters bevægelse hver dag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden