Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
HØJTRÅBENDE. Inger Støjberg har tidligere ført sig frem med skarp retorik på udlændingeområdet. Nu skal hun skærpe den debat for Venstre frem mod næste Folketingsvalg.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

HØJTRÅBENDE. Inger Støjberg har tidligere ført sig frem med skarp retorik på udlændingeområdet. Nu skal hun skærpe den debat for Venstre frem mod næste Folketingsvalg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inger Støjberg skal føre udlændingedebatten frem i forreste række

Lars Løkke Rasmussen lagde vægt på at få en kriger som Inger Støjberg i forreste række.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres nyudnævnte politiske ordfører, Inger Støjberg, skal som en af sine første og vigtigste opgaver skærpe profilen for landets største parti på udlændinge- og flygtningeområdet.

Det var budskabet, da hun skulder ved skulder med formand Lars Løkke Rasmussen kom ud fra Venstres gruppemøde som ny ordfører.

»Vi har ud over den økonomiske debat brug for at få sat andre temaer på dagordenen. Vi kan nu se, at effekterne af en mere slap flygtninge- og udlændingepolitik begynder at vise sig. Vi ønsker en udlændinge- og flygtningepolitik, hvor Danmark er åben for dem, der gerne vil Danmark, men hermetisk lukket for dem, der ikke vil, og det skal fylde noget i den politiske debat, og det tror jeg, Inger vil være eksponent for«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Udlændingeområdet er kerneinteresse Inger Støjberg var politisk ordfører for Venstre fra 2007 til 2009. Dengang og ved flere andre lejligheder har hun ytret sig i skarpe vendinger på netop udlændingespørgsmålet.

Et tema, hun sammen spørgsmålet om vækst og arbejdspladser nu vil kæmpe for at sætte på dagsordenen.

»Det er klart, at jeg interesserer mig for værdipolitik, for udlændingeområdet og også retspolitiken. Og det håber jeg at få lov at diskutere som politisk ordfører«, siger Inger Støjberg.

På de områder er Lars Løkke Rasmussen overbevist om, at han og Venstre har valgt den helt rigtige politiske ordfører.

»Jeg har lagt vægt på at få en kriger. En, der vil slås for Venstre. Vi er så småt ved at nærme os et folketingsvalg. Det er ikke lige rundt om hjørnet, men det nærmer sig, og vi har selvfølgelig brug for en person, der offensivt kan fortælle om Venstres politik. Både den økonomiske og om et Danmark, der skal hænge sammen, hvor vi ikke kan finde os i, at politi og brandvæsen i stadig flere boligområder ikke kan køre ind, hvor der bliver skabt parallelsamfund. Den stemme skal lyde stærkt«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Bliver et tema frem mod valget

Bliver udlændingeområdet et tema, I vil trække frem i forreste række frem mod valget?

»Jamen, det er et tema, og det har altid været et tema. Også fordi det rører sig bredt i befolkningen. Vi har brug for at diskutere de lempelser, som den nuværende regering har lavet på området. Vi har brug for at stramme op på den udlændingepolitik, som regeringen fører«.

LÆS OGSÅ

Så det bliver et vigtigt tema for Venstre frem mod valget?

»Ja, det bliver på linje med andre temaer et vigtigt tema for Venstre«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Forrest i den kamp skal krigeren Inger Støjberg altså stå. Til det siger hun:

»Jeg er nok ikke så meget på kriger på hjemmefronten, det er mest på jobbet. Nu glæder mig til at føre Venstre til valg fra spidsen.«, siger Inger Støjberg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden