Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG  (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Ærgerligt. Connie Hedegaard mener, at der er gået lidt for meget indenrigspolitik i den danske debat om børnechecken.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Connie H.: Trist debat om dansk børnecheck

Folketingets ja-partier bærer et fælles ansvar for uenigheden om børnechecken, mener EU-kommissær.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske debat om børnechecken er et ærgerligt eksempel på, at der ikke længere er noget fælles fodslag blandt de danske ja-partier i EU-spørgsmål.

Det mener den danske EU-kommissær, Connie Hedegaard, som ikke forstår, at ja-partierne ikke har gjort mere for at finde sammen om en fælles dansk position i spørgsmålet om EU-borgere og velfærdsydelser.

»Hele den diskussion, der nu har kørt i et par uger og i kulissen i over et halvt år, er et trist eksempel på, at de EU-positive partier ikke har formået at sætte sig sammen og finde en løsning på et problem, som man i mere end et halvt år har kunnet se komme«, siger Connie Hedegaard.

LÆS OGSÅ

Hedegaard: Ærgerligt
Hun sigter til, at regeringen, Venstre og de konservative gennem mere end et år forgæves har forsøgt at lande en europapolitisk aftale, som bl.a. har haft til formål at knæsætte nogle principper for, hvordan Danmark skal håndtere perspektiverne om, at EU-borgere efter kortere ophold i Danmark vil få mulighed for at sikre sig danske velfærdsydelser som børnecheck, SU, dagpenge og kontanthjælp.

»Det ville klæde de EU-positive partier i Danmark, hvis man kunne finde ud af, hvad man vil gøre ved det her. Eventuelt kunne konklusionen jo være, at der er nogle ting, man vil arbejde for at ændre i EU. Mit bud vil da være, at man ikke ville stå helt alene. Der ville da være andre, der også ville synes, at det var værd at diskutere«.



Men det er jo det, regeringen har sagt, at den ikke vil?

»Det ærgerlige er bare – set udefra – at der går masser af indenrigspolitik i det. Det er jo ikke mærkeligt. Det gør der en gang imellem. Men hvis man virkelig var interesseret i at finde en løsning på det problem, må man sætte sig sammen. Ellers kan det godt vokse sig stort politisk«.

Ikke Bruxelles-bureaukraters værk

Connie Hedegaard var gennem 00’erne i lange perioder konservativ minister i VK-regeringen. Men med sin nuværende kasket som EU-kommissær er hun er træt af, at der i debatten om børnechecken bliver skabt et billede af EU-kommissionen i en skurkerolle i forhold til de danske velfærdsydelser. »I diskussionen i Danmark lyder det, som om det her er noget, bureaukrater i Bruxelles har fundet på. Men nej, det er noget, der er vedtaget enstemmigt i EU’s ministerråd«, siger hun og fortsætter: »Man kan jo sagtens som dansker mene, at de love, vi har skrevet under på, virker noget uhensigtsmæssige, og at der er nogle ting, man skal se på igen. Det normale ville være at gøre det samme, som hvis der var en lov i Folketinget, der ikke fungerede, som vi havde tænkt os. Så rejser man den i Folketinget igen. Når det er i EU, så skal skal spørgsmålet rejses i EU’s ministerråd«.



LÆS OGSÅ Connie Hedegaard ønsker ikke at bekende kulør i den indenrigspolitiske debat om det lovforslag fra regeringen, som skal gøre op med optjeningsprincippet for EU-borgeres ret til at få udbetalt børnepenge. Et lovforslag, som de borgerlige partier hidtil har haft en yderst skeptisk tilgang til.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden