Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

kontrol. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil have mere kontrol med andre EU-borgeres brug af velfærdsydelser i Danmark. (arkiv)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil skærpe kontrol med EU-borgere på danske ydelser

Mette Frederiksen lancerer fem tiltag, der skal forhindre velfærdsturisme.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontrollen med EU-borgere på danske velfærdsydelser skal skærpes.

Derfor vil regeringen nu indføre fem nye tiltag, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse:

»Den frie bevægelighed i EU skaber vækst og arbejdspladser. Men vi har i de senere år set en stigning af særligt EU-borgere fra Østeuropa, der modtager dagpenge og kontanthjælp i Danmark. Den udvikling ser regeringen med alvor på. Vi må sikre, at EU-borgerne lever op til de ganske håndfaste krav, der skal opfyldes, før man kan få en ydelse i Danmark«, siger bekæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar.

Kontrol med status som arbejdstager Regeringen vil blandt andet kontrollere og efterprøve EU-borgeres status som arbejdstagere. Har de kun haft kortvarige ansættelser, skal der ikke være adgang til langvarige forløb på kontanthjælp, hedder det i pressemeddelelsen.

Samtidig vil man intensivere kontrollen af EU-borgeres formueforhold, arbejdsforhold og ægteskabelige forhold også i hjemlandet. Og som led i deres rådighedsforpligtelse skal ledige med dårlige danskkundskaber møde krav om danskundervisning og hyppige samtaler i jobcentret.

»Ingen skal uberettiget modtage ydelser i Danmark. Det gælder danskere, og det gælder EU-borgere. Hvis en polsk tømrer brækker benet, mens han arbejder i Danmark, skal han naturligvis have sygedagpenge ligesom hans danske kollega. Men udlændinge skal ikke komme til Danmark med henblik på at blive forsørget – de skal komme til Danmark med ønsket om et regulært arbejde. Jeg vil gerne appellere til, at folketingets partier står sammen om at finde holdbare og pragmatiske løsninger på disse udfordringer«, siger Mette Frederiksen.

Støtter finsk dagpengeopgør

Tiltaget kommer samtidig med en udmelding fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, at Danmark vil støtte Finland i kampen for at bevare optjeningsprincipper til dagpenge.

Politiken kunne 1. marts afsløre, at EU-kommissionen har truet Finland med en retssag ved EU-domstolen, medmindre finnerne afskaffer deres særlige begrænsninger på andre EU-borgeres mulighed for at få dagpenge – begrænsninger, der ligner de danske.

LÆS OGSÅ

Finsk lovgivning kræver, at en unionsborger skal have arbejdet mindst fire uger i landet som lønmodtager eller mindst fire måneder som selvstændig, før borgeren har ret til dagpenge. Men det er ifølge kommissionen i strid med EU-reglerne, fordi det bør være nok, at borgeren bevisligt har optjent sin ret til dagpenge i et andet medlemsland.

Danmark har som det eneste andet EU-land samme type nationale beskæftigelseskrav som Finland. Faktisk er de danske regler strammere, fordi de kræver, at man skal have arbejdet 296 timer efter tre måneders ophold i Danmark, før man kan få udbetalt dagpenge her i landet. Derfor kan en dom mod Finland også få konsekvenser for Danmark.

Talsmand for EU’s socialkommissær, Laszlo Andor, Jonathan Todd, har tidligere bekræftet, at de danske dagpenge også er på EU-kommissionens radarskærm.

Med dagens udmelding skærper regeringen tonen i debatten om den såkaldte velfærdsturisme, der de seneste uger har fyldt den politiske dagsorden herhjemme.

»EU skal ikke være en social union. Det skal ikke være en stor velfærdsstat, hvor man udligner på tværs. Det skal EU ikke være. Det har ikke været hensigten, og det skal heller ikke være sådan. Og det er den drøftelse, jeg godt vil sætte i gang nu«, sagde Helle Thorning-Schmidt på et netop afsluttet pressemøde i Statsministeriet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden