Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ulla Tørnæs: EU skal ikke blande sig i velfærdsydelser

Børnecheck og dagpenge er ikke EU-rettigheder ifølge Venstres spidskandidat.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs, får en plads i Europa-Parlamentet efter valget 25. maj, vil hun samle en alliance af lande, som er bekymrede for, at deres velfærdsydelser bliver presset af østeuropæere.

»Det handler ikke om at spænde ben for den fri bevægelighed. Men det har aldrig været pointen, at man skal søge der hen, hvor der er mest attraktive velfærdsydelser«, siger hun.

Kommer østeuropæere til Danmark, fordi det er der, de bedste velfærdsydelser er?

»Nej, det handler ikke om den enkelte østeuropæer. Det handler om en systemfejl. Den enkelte østeuropæer er meget velkommen i Danmark. Vi har god gavn af den østeuropæiske arbejdskraft, så det handler ikke om den enkelte østeuropæer, men om den måde, vi har indrettet vores velfærdssystem på i lyset af den fri bevægelighed«, siger Ulla Tørnæs.

Hun afviser at forholde sig til den enkelte østeuropæer i systemet.

Ny kommission vil hjælpe EU-kommissionen er i øjeblikket ved at lægge sag an mod Finland, fordi landet har indført en særlig lov for dagpenge, som strider imod EU-lovgivning.

Loven gør, at man ikke kan tage sin ret til dagpenge med til Danmark og Finland fra et andet EU-land. Det kan man i alle andre EU-lande, fordi kommissionen fortolker det som en del af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Venstres spidskandidat mener ikke, kommissionens synspunkt er holdbart, fordi der er stor forskel på størrelsen af velfærdsydelser som fx dagpenge i hvert enkelt EU-land.

»Størrelsen af dagpengene er jo forskellig fra land til land. Så længe vi har så forskellige måder at indrette vores velfærdssystemer på, kan man ikke bare gøre sådan. Niveauet og længden på dagpenge er højere«.

Tørnæs mener, at der skal findes en bedre balance mellem den fri bevægelighed og de offentlige velfærdsydelser. Derfor skal de nye politikere i Europa-Parlamentet sætte kommissionen på plads.

»Det første, jeg vil gøre, når jeg bliver medlem, er at prøve at søge en alliance med Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Østrig. Et Europa-Parlament med en stærkere nej-side vil være et 'wake up call' til kommissionen«, siger hun.

Ikke en social union

Spidskandidaten tror, at hendes synspunkter vil passe godt ind i den nye sammensætning af Europa-Parlamentet, fordi flere ledere af store europæiske lande har udtrykt samme bekymring for pressede velfærdsydelser.

Blandt andet den tyske kansler Angela Merkel, som ikke mener, EU-landene skal blande sig i hinandens sociale ydelser.

»EU er ikke en social union og skal ikke være det. Derfor skal vi ikke have ens sociale systemer. Det er slet ikke det, der er pointen med EU. Vi skal have mulighed for at bevare det sociale niveau, som hvert enkelt land ønsker«, siger Ulla Tørnæs.

Hun ser gerne, at EU arbejder tættere sammen om virksomhederne på det indre marked, men at unionen blander sig udenom social-, skole-, sundheds- og skattepolitik. Men Ulla Tørnæs mener ikke, at det betyder, at Venstre vil have EU til at samarbejde om mindre i fremtiden.

LÆS OGSÅ

Hvis du gerne vil begrænse EU's indflydelse på nogle spørgsmål, er det vel at træde skridt tilbage i samarbejdet?

»Nej. EU har lavet en fortolkning af den fri bevægelighed, som rækker ud over det, der måske var grundidéen. Så det er jeg ikke enig i skal betragtes som et skridt tilbage, siger hun og fortsætter:

»Men hvis det gør det, så må det være det«.

Venstres spidskandidat erkender, at det ikke er et stort og samfundsøkonomisk problem, at EU-borgere fra andre lande får ydelser i Danmark.

»Men det ændrer ikke ved, at det er en udfordring. Hvis ikke vi griber ind, ser jeg to konsekvenser. Den ene er, at vi ikke ved, hvor det lander rent udgiftsmæssigt. Det kan vi ikke forudse«, fortsætter hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden