Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

FATTIGDOM. Der er kommet flere fattige i Danmark under den nuværende regering, og Enhedslisten og Dansk Folkeparti frygter, at det kun bliver værre fremover. Her uddeles der julehjælp.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EL og DF: Regeringen svigter de fattige

Stik imod regerings målsætning er der blevet flere fattige i Danmark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er regerings politik, der er skyld i, at der er kommet flere fattige under den nuværende regering.

Det mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti, efter en analyse fra Kraka i dagens Information viser, at 700 flere danskere i dag lever under regerings egen fattigdomsgrænse.

Regeringen har ellers en erklæret ambition i regeringsgrundlaget om, at »den vil måles på at mindske fattigdommen«. Men den målsætning har de svigtet, mener medlem af socialudvalget for Dansk Folkeparti René Christensen.

»Det kommer på ingen måde bag på mig, at der er kommet flere fattige, hvis man kigger på den måde, regeringen har arbejdet på og lavet reformer. Det har været den vej, tragten har peget«, siger René Christensen.

En kæmpe selvmodsigelse Enhedslisten er på samme linje.

»Vi må bare se i øjnene, at regeringen ikke har foretaget sig noget, som for alvor kunne mindske fattigdom og ulighed. Regeringen har en målsætning om at bekæmpe fattigdom, men den har bundet sig til den tidligere regerings politik, der om noget har produceret fattigdom og ulighed«, siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

Han anerkender, at da regeringen sammen med Enhedslisten afskaffede de tre fattigdomsydelser, starthjælpen, introduktionsydelsen og kontanthjælpsloftet, gjorde den noget for at bekæmpe fattigdommen.

Men siden har reformerne for dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og skattereformen trukket den modsatte vej og er ifølge Enhedslisten og Dansk Folkeparti med til, at der er kommet flere fattige.

Reformer vil gøre udviklingen værre
En udvikling, de frygter vil fortsætte.

»Regeringen har lagt den ene reform på bordet efter den anden, der vil få det her problem til at vokse markant de kommende år, efterhånden som reformerne slår igennem, og folk mister dagpenge, ryger på kontanthjælp eller helt mister kontanthjælp«, siger Finn Sørensen.

Det samme tror Dansk Folkeparti, der dog har tiltro til, at kommunerne vil kæmpe for skubbe udviklingen i en anden retning.

»Jeg tror, der er mange kommuner, der prøver at modvirke det. Der er mange kommuner, der af egen drift prøvet at løse det. Men det er kommunerne, der skal hav ros for det - ikke regeringen«, siger René Christensen.

SF: Kommunerne har ansvaret
SF var en del af regeringen indtil januar i år, og de erkender, at der ikke er sket nok for de fattigste mennesker i Danmark.

»Vi har afskaffet fattigdomsydelserne og investeret i jobskabelse, men vi har ikke gjort nok endnu. Vi er ikke i mål og regeringen er ikke i mål. Vi har bare ikke nået nok, på de to et halvt år, der er gået«, siger socialordfører Pernille Vigsø Bagge (SF), der samtidig mener, at kommunerne - modsat Dansk Folkeparti - bærer en stor del af ansvaret.

»Vi hører mange historier om, hvordan mødet med borgeren er, og jeg tror kommunerne nogle gange glemmer, at se på hele mennesket. Der ville jeg ønske, at kommunerne over en bred kam blev bedre«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu siger du, kommunerne skal blive bedre. I har selv været en del af regeringen, har I ikke også et ansvar?

»Jo, og vi har prøvet at lave nogle rammer, der skulle forbedre forholdene ved at afskaffe fattigdomsydelserne og investere i jobskabelse. Men vi har måske i hele beskæftigelsesindsatsen kigget for meget på at vende folk i døren og sparke dem ud af døren igen i et eller andet job i stedet for at se på hele personen, og hvad der kan bringe dem i varig beskæftigelse«, siger Pernille Vigsø Bagge.

S og R: Reformer trækker den rigtig vej
Hun forventer, at den kommende beskæftigelsesreform, der efter forventningerne skal forhandles på plads inden sommerferien, vil kunne hjælpe på problemerne.

SF ønsker blandt andet, at optjeningsprincippet på dagpengeområdet igen skal hæves fra et halvt til et helt år.

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre forsvarer dog reformerne for kontanthjælp og dagpenge.

»Dagpenge- og kontanthjælpsreformen betyder ikke, at der kommer flere under fattigdomsgrænsen. De får jo kontanthjælp. Først og fremmest skal man i al stilfærdighed skal glæde sig over den opbremsning, der er sket efter ti år med flere fattige«, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun peger på, at beskæftigelsen ikke har udviklet sig om ønsket, og at mange af de initiativer, herunder reformerne, først slår igennem efter tre år, og det derfor er for tidligt at konkludere på analysen fra Kraka.

Fattigdomsgrænse omkring 105.000

Zenia Stampe (R) er ikke glad for tallene, men siger:

»Man skal være realistisk i forhold til den situation, vi er i. Og i forhold til andre europæiske lande klarer vi os godt. Det synes jeg, vi skal være glade for trods alt. Men det er stadig vores målsætning at sænke fattigdommen«, siger socialordfører Zenia Stampe (R).

Begge regeringspartier afventer en større redegørelse, der kommer kort inden sommerferien, der skal give forslag til, hvordan man kommer fattigdom til livs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Man er ifølge regerings definition fattig, når man i over tre år har haft en disponibel indkomst under 50 procent af medianindkomsten. I 2010 lå grænsen på cirka 105.000 kroner om året.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden