Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LØNDUMPING. Joachim B. Olsen siger ja tak til at tage med SF's formand Pia Olsen Dyhr ud på en rasteplads i Danmark og snakke med rumænske lastbilchauffører, efter SF-formanden torsdag inviterede ham.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

LØNDUMPING. Joachim B. Olsen siger ja tak til at tage med SF's formand Pia Olsen Dyhr ud på en rasteplads i Danmark og snakke med rumænske lastbilchauffører, efter SF-formanden torsdag inviterede ham.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Joachim B. Olsen: Hvor er venstrefløjens internationale solidaritet?

Venstrefløjen diskriminerer østarbejdere, mener Joachim B. Olsen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstrefløjen er kun solidariske med udlændinge fra dårligt stillede lande, så længe de ikke kommer herop og og presser danskerne ud af jobbene.

Sådan lyder anklagen fra Liberal Alliances Joachim B. Olsen, efter han i denne uge har kastet sig ind i debatten om østeuropæere, der kommer til Danmark for at arbejde.

»Jeg har simpelthen meget svært ved at forstå venstrefløjens solidaritetsbegreb. For det er da rigtigt, at østarbejdere arbejder til lavere løn, men hvad er deres alternativ? Engang snakkede venstrefløjen om international solidaritet, men den går åbenbart kun dertil, at man kun må sælge sin arbejdskraft efter dansk niveau, og det, synes jeg, er et mærkeligt solidaritetsbegreb«, siger arbejdsmarkedsordfører i Liberal Alliance Joachim B. Olsen.

Den kontroversielle politiker satte i tirsdags igen ild i sindet hos venstrefløjen, da han på det sociale medie Twitter skrev, at »social dumping er blot et andet ord for konkurrence«.

Det fik flere til at fare i flint og SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til i gårsdagens Debatten på DR2 at invitere Joachim B. Olsen til at tage med hende ud i virkeligheden på en dansk rasteplads, hvor der ifølge Olsen Dyhr lever rumænske lastbilchauffører under kummerlige forhold.

De arbejder for 40 kroner i timen, og på den måde presser de lønnen ned og skaber social dumping, hævder hun.

Takker ja til ny SF-invitation

Den invitation er Joachim B. Olsen - måske med tanke på hvordan det gik, da han med Özlem Cekic besøgte kontanhjælpsmodtageren Carina - klar på.

»Det er jeg ikke afvisende for overhovedet. Det er altid godt at komme ud, så det kan vi godt finde ud af«, siger han.

Han indrømmer, at lønnen i nogle fag bliver presset ned af udenlandske arbejdere, der er villige til at arbejde til en lavere løn, men han mener, at begrebet social dumping skal udfordres.

Konkurrencen på løn i forskellige brancher er og har altid været en naturlig del af udviklingen i samfundet, hvor gamle brancher forsvinder og nye kommer til, siger han.

Og det er noget, der både kommer danskerne til gode og samtidig hjælper med at løfte velstanden hos borgere fra lande som Rumænien, Bulgarien og Polen.

»Østarbejdernes alternativ er jo ikke dansk løn, men endnu lavere løn i deres hjemland eller arbejdsløshed. Det, synes jeg, faktisk er dybt usympatisk ikke at gøre noget ved«, siger han.

Lastbilchauffører må skifte erhverv, hvis de blive udkonkurreret

Hvis der er rumænere, der kommer op og kører lastbil for 40 kroner i timen, som Pia Olsen Dyhr siger, så kan danske lastbilchauffører jo ikke leve for den timeløn med vores leveomkostninger. Er det ikke et problem?

»Sandheden er den, at hvis vi beskytter for eksempel transportbranchen fra lønkonkurrence, så gør vi det på bekostning af vækst og danske job i andre brancher. Det har til alle tider været hårdt, når man bliver udsat for konkurrence, men så bliver man mere innovativ og finder på nye løsninger eller går over i andre former for beskæftigelse. Det gælder også lastbilchauffører, der skal over i andre brancher. Som lastbilchauffør er det at fragte noget fra A til B, uden på nogen måde at negligere deres fag, noget, som andre forholdsvis hurtigt kan blive ligeså gode til«, siger Joachim B. Olsen.

»Og så siger jeg, hvad er alternativet til de her mennesker? Hvis alternativet er, at de ikke har noget arbejde i deres hjemland, er de så bedre stillet ved at sige, de ikke må arbejde til nogle bestemte lønninger? Hvis vi holder folk ude, har vi så gjort dem nogen tjeneste? Er det fordi, der er et andet job i deres eget land, der kan give dem en god løn og en god levestandard? Det tror jeg ikke, for så havde de nok taget det«, siger han og understreger, at der i en branche som transport skal være regulering, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår inden for eksempel køretid og hvile«.

Men kan du ikke forstå, hvis de danske lastbilchauffører, der mister arbejdet, fordi udlændinge udkonkurrerer dem med lønninger ned til 40 kroner, tænker mere på deres egen situation, end på at udlændinge ikke kan få et job i deres hjemland?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, jeg kan godt forstå det, og der er sikkert lave lønninger i transportbranchen. Men ligesom der var sypiger i Herning engang, så er de også blevet udkonkurreret af en lønkonkurrence. Der kunne vi måske bare ikke lige se den, og derfor føltes den ikke ligeså barsk, men den var præcis ligeså barsk, og den førte jo ikke til arbejdsløshed. Det førte til, at folk kom over i andre brancher, hvor de fik arbejde, der svarede til deres produktivitet, og det var godt. Det var ikke dårligt«.

Et billigt fjernsyn i østen gør os alle rigere

Men de var jo ikke udsat for social dumping?

»Jo, det var de, hvis social dumping er konkurrence på løn. Produktionen flyttede til Sydeuropa og sidenhen til Asien. Det har løftet levestandarden i de lande og gjort det muligt for os at afsætte flere varer i de lande. Det har skabt ny beskæftigelse og løftet vores levestandard. Meget af det, man kalder for social dumping, er jo bare almindelig konkurrence. Hvad så med metrotogene, der ikke har nogen lokomotivfører? Er det så også social dumping, fordi det har udkonkurreret lokomotivføreren? Det må det jo så være. På den måde kommer vil til at skulle beskytte rigtig meget, fordi man kan sige, det koster arbejdspladser«, siger Joachim B. Olsen.

Han er træt af, at venstrefløjen og andre ifølge ham er bange for udviklingen, hvor gamle hæderkronede erhverv forsvinder, i stedet for at se det som del af en positiv udvikling mod et mere globaliseret samfund, hvor alle bliver rigere.

Det er selvmodsigende og har et snert af hykleri, fordi vores huse er fulde af varer, der er produceret i andre lande til lønninger, der er langt under dem, vi har i Danmark, lyder det.

»Ellers havde vi ikke råd til de her produkter. Og det har ikke gjort os mindre velstående, at vi køber de her varer. Jeg ved ikke, om der hænger et stort B&O-fjernsyn hjemme hos Pia Olsen Dyhr? Det gør der ikke hjemme hos mig, for jeg vil hellere købe et billigere fjernsyn produceret i Asien, og så har jeg sparet nogle penge, som jeg så har brugt nogle andre steder i økonomien, hvor de har skabt nogle andre arbejdspladser«.

Det har været godt for vores samfund

Hvad vil du sige til den lastbilchauffør og folk i andre brancher, der ligesom sypigerne i Herning mister deres job, fordi de bliver udkonkurreret og ikke beskyttet?

»Det, kan jeg da godt forstå, er hårdt. Alternativet ville være, at vi krampagtigt skulle sætte barrierer op overfor mennesker, der gerne vil arbejde. Så skal man sige til den østeuropæiske lastbilchauffør, at du kan ikke få noget arbejde, du kan ikke få lov til at sælge din arbejdskraft. Er det mindre hårdt at sige det? Problemet i det her samfund er ikke, at der brancher, der forsvinder. Problemet er, at der er for få, der arbejder, og det bliver et problem fremover«, siger Joachim B. Olsen, der håber, at hele diskussionen kan få danskerne til at se med mere positive øjne på østarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en svær diskussion, og jeg håber ikke, du udlægger mig som meget kynisk, men der er en udvikling i gang, også teknologisk, der gør, at arbejdskraft bevæger sig frit«, siger Joachim B. Olsen.

»Og man kan ikke påstå, at det ikke har været godt for vores samfund«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden