Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PIBEKONCERT En af de aktivister, der vil overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidt med fløjteri og larm til hendes tale 1. maj i Fælledparken, blev udsat for egen medicin, da hun skulle forklare sig overfor DR-programmet »Dårligt Nyt«.
Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

PIBEKONCERT En af de aktivister, der vil overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidt med fløjteri og larm til hendes tale 1. maj i Fælledparken, blev udsat for egen medicin, da hun skulle forklare sig overfor DR-programmet »Dårligt Nyt«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere håner udfløjtede fløjteaktivister

Fløjteaktivist blev fløjtet ud af interviewer, da hun skulle forklare sig til DR.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere ministre og eksministre håner en af frontfigurerne bag den gruppe aktivister, der 1. maj planlægger at overdøve Helle Thorning-Schmidts (S) tale med fløjter og buhråb.

På de sociale medier morer de sig over, at DR2-satireprogrammet Dårligt Nyt i går gav aktivisternes talskvinde Mikkeline Liv Rask-Hellensten en dosis af sin egen medicin.

VIDEOSe aktivist blive fløjtet ud

Mikkeline Liv Rask-Hellensten blev i programmet spurgt, hvorfor hun og andre har i sinde at sabotere statsministerens tale, men da hun ville svare, satte intervieweren en fløjte til munden og begyndte at blæse.

Fløjtereriet blev gentaget hver gang, Mikkeline Liv Rask-Hellensten prøvede at forklare sig. På den måde blev hendes ytringer overdøvet, præcis som det er hensigten, det skal ske, med Helle Thorning-Schmidts tale i Fælledparken.

Egen medicin er ikke rar

På Facebook skriver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S):

»Av. Smagen af ens egen medicin er ikke altid rar«.

Tidligere miljøminister Ida Auken (R) skriver samme sted:

»Jeg var død af grin, da jeg så den. Bedste demonstration af, hvorfor Holger K havde ret, da han kaldte fløjteaktivisternes plan 1.maj for halvhjernet«.

Tænk jer om én gang til

Mens kulturminister Marianne Jelved (R) holder sig til at skrive, at hun »personligt foretrækker dialog«, er den tidligere sundhedsminister for SF og nuværende socialdemokrat, Astrid Krag, mere kontant.

»Skulle vi ikke bare blive enige om at lægge fløjterne? Med mindre det en blokfløjte, du hedder Petri, og der er julemesse«, skriver hun på Twitter

Også Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener, indslaget bør få aktivisterne til at droppe deres aktion mod statsministeren.

»Det her klip fra 'Dårligt nyt' siger da det hele. Fløjte-sabotørerne bryder sig ikke om deres egen medicin, lader det til... Kunne de der udemokratiske og barnlige typer, der angiveligt vil knægte statsministerens ytringsfrihed og ødelægge 1. maj for alle andre med deres fjollede fløjteaktion ikke lige tænke sig om én gang til, opføre sig lidt civiliseret - eller måske bare blive væk, hvis ikke de vil høre taleren på programmet?«, skriver han på Facebook.

Aktivist: Det er god humor

Mikkeline Liv Rask-Hellensten svarer i en mail til Politiken, at hun synes, indslaget er god humor.

»DR’s »overdøvelse af min ytringsfrihed« falder dog lidt til jorden, eftersom jeg for to dage siden aldrig ville have fået chancen for at udtale mig til pressen. Det er jo det, der er hele pointen med vores aktion«, siger hun.

Hun afviser samtidig, at de genovervejer deres aktion, og at den skulle være udemokratisk.

»Helle Thorning er statsminister og vil altid have mulighed for at ytre sig. 2. maj vil alle kunne gå ind og høre eller læse hendes tale på nettet. Vi er også en del af demokratiet og er åbenbart nødsaget til at lave denne form for happenings, før vi bliver hørt. Så kan det godt være, at det for nogle virker barnligt, men det er åbenbart nødvendigt for at få en reaktion fra politikerne«, siger Mikkeline Liv Rask-Hellensten.

Aktivisterne har tidligere sagt, at Helle Thorning-Schmidt ikke hører til på arbejderens internationale kampdag, da hun ifølge dem er arbejderfjendsk og desuden selv agerer udemokratisk, fordi hun ikke lytter til befolkningen.

Samtlige partier i Folketinget har taget afstand til den planlagte aktion, hvor der bliver uddelt 800 fløjter, og kaldt det udemokratisk.

Helle Thorning-Schmidt har tidligere afvist at kommentere den planlagte aktion mod hende.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden