Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 CLAUS BONNERUP
Foto: CLAUS BONNERUP

Modsvar. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, holdt dagens første 1.maj-tale 3F Holstebro

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning: Jeg ved godt, at det ikke er alle, som har lyst til at få en selfie med kaptajnen

Regeringen har leveret, fastholder statsministeren og langer ud efter V og DF.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hverken fløjteri eller kritik fra fagbevægelsens tillidsmænd ser ud til at ryste statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) 1. maj.

Regeringen har leveret, og Danmark er på vej mod bedre tider, siger hun i den tale, der på arbejdernes internationale kampdag skal genvinde hende opbakningen på venstrefløjen.

»Jeg ved godt, at der til tider står en meget høj sø om Socialdemokraterne. Jeg ved godt, at alle ikke har været enige i alle beslutninger. Og jeg ved godt, at det ikke er alle, som har lyst til at få en selfie med kaptajnen. Men det er ikke nu, vi skal blive søsyge. Resultaterne af vores hårde arbejde er ved at vise sig«, siger hun i kælderen under 3F's hovedkvarter i Holstebro.

DOKUMENTATIONLæs hele Helle Thorning-Schmidts 1. maj-tale

»Vi påtog os en opgave. Vi ville have Danmark trygt gennem krisen. Med vores ordentlighed og vores fællesskab i behold. Og vi har leveret«, fortsætter Thorning og remser så en række af de resultater, som hun mener, regeringen har leveret.

Hårdt arbejde og svære valg

Eksporten har aldrig været større. Sidste år steg beskæftigelsen med 20.000. Arbejdsløsheden er den laveste i fire år. Og vi kan igen begynde at investere lidt mere i velfærden, påpeger hun.

»Efter fem år med modgang og snigende modløshed er der sket et stemningsskifte. Det er ikke noget, som er kommet af sig selv. Nej, det er kun muligt, fordi vi har haft viljen til det hårde arbejde og de svære valg«, siger statsministeren.

GUIDE

Hun forklarer fagfolkene med kaffe og kage i mund, at hun er stolt over at have fundet en ekstra milliard kroner til de svageste ældre, stolt over skolereformen, stolt over udspillet til beskæftigelsesreformen.

»Hvert år vil vi bruge 500 millioner kroner ekstra på uddannelse. Det betyder at 16.500 ufaglærte kan få en uddannelse i løbet af de næste 5-6 år. Det er dét en socialdemokratisk ledet regering gør. Det er dét jeg vil. Investere i mennesker og tage ansvar for hinanden«, siger hun og retter så skytset mod hovedmodstanderne Venstre og Dansk Folkeparti.

Hug til V og DF

»Dansk Folkeparti siger, at de peger på Venstre, fordi man i nullerne havde et godt samarbejde. Kan I huske det?«, spørger Thorning og svarer selv:

»Skattekroner var med til at finansiere, at nogen hoppede over i køen hos lægen. Der blev givet skattelettelser på flere hundredetusinde kroner til de rigeste danskere. Og i stedet for at have styr på økonomien sagde man: Går-den-så-går-den«.

»Det kan godt være, at det var et super samarbejde for Dansk Folkeparti og Venstre med tætte personlige relationer og store varme følelser... Men ved I hvad: Det var ikke et godt samarbejde for Danmark«.

Socialdemokraterne søsatte for få uger siden en kampagne mod Dansk Folkeparti. I et halvt år havde regeringspartiet opgjort og fået ministerier til at regne på, hvad DF's løfter og politik ville koste. Svaret var 155 milliarder, som socialdemokraterne mente, at Kristian Thulesen Dahl og co. ikke havde dækning for.

I kamp for DF's stemmer

Opgøret med Dansk Folkeparti, der i måling efter måling sluger stemmer fra de røde og vokser fra Socialdemokraterne som Danmarks næststørste parti, fortsætter Thorning i dag:

»Claus Hjort har engang sagt, at Venstre og Dansk Folkeparti har et stærkt værdifællesskab. Det er så en af de få gange, Claus Hjort har haft ret. Helt ret«, siger hun.

»For hemmeligheden er, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti, ligesom de andre. Hvem var det, der fandt på at halvere dagpengeperioden? Hvem var det, der gav de største skattelettelser i nyere tid? Og hvem var det, som gennem ti år med ansvaret fuldstændig undlod at gå op imod social dumping? Det var Dansk Folkeparti«.

Helle Thorning-Schmidt kommer i dag vel rundt i landet. Efter morgens møde i Holstebro, tager hun nu til Frederikshavn. Klokken 13.30 taler hun i Fælledparken i København, inden hun slutter dagen af i Næstved og Slagelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden