Lækage. Ugebladet Se og Hør havde ifølge TV 2 en kilde i kontroltårnet i Københavns Lufthavn. Bladet havde også ifølge tv-stationen adgang til passagerlister.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Lækage. Ugebladet Se og Hør havde ifølge TV 2 en kilde i kontroltårnet i Københavns Lufthavn. Bladet havde også ifølge tv-stationen adgang til passagerlister.

Politik

Transportministeren vil undersøge SAS-lækage til Se og Hør

Trafikstyrelsen skal stå i spidsen for en undersøgelse af påståede læk af passagerlister til Se og Hør.

Politik

Transportminister Magnus Heunicke (S) sætter gang i en undersøgelse af oplysninger om, at ansatte i SAS og Københavns Lufthavn skulle have solgt oplysninger til ugebladet Se og Hør.

Det fortæller ministeren efter et møde i Rådet for Dansk Luftfart til formiddag, hvor også SAS var repræsenteret.

»Jeg har sagt til luftfartsbranchen, at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis det viser sig, at der har været brud på loven, og der har siddet medarbejdere forskellige steder og solgt fortrolige oplysninger om kendte og kongeliges rejser til sladderbladene«, siger han og fortsætter:

»Det er uacceptabelt, og det er et brud på retssikkerheden og på dansk lovgivning«.

»Jeg har nu sat Trafikstyrelsen til at undersøge det, og jeg har fået opbakning fra hele branchen til, at de vil arbejde aktivt med«, siger Heunicke.

Ugeblad fik adgang til passagerlister

Ifølge TV2 Nyhederne har Se og Hør i flere år betalt en ansat i luftfartsselskabet SAS med adgang til passagerlister for at udlevere informationer om kendte og kongelige, der var på vej til udlandet.

Samtidig skulle ugebladet også have haft en kilde i kontroltårnet i Københavns Lufthavn.

På den måde fik Se og Hør blandt andet udleveret flynummeret på det fly, der fløj prins Joachim og prinsesse Marie på deres bryllupsrejse til Canada.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden