Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Yves Logghe (arkiv)/AP
Foto: Yves Logghe (arkiv)/AP

Afvisning. Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, afviste i aftes, at hun er kandidat til jobbet som formand for EU-kommissionen. Her er hun ved et andet EU-møde med Frankirgs præsident Francois Hollande (t.v.) og Bulgariens præsident Rosen Plevneliev.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning efter EU-møde: Jeg er ikke kandidat

Statsministeren vil støve EU's nærhedsprincip af og tale om EU's prioriteter, før man sætter navn på ny leder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-kolleger har over en uformel middag i går aften i Bruxelles givet hinanden håndslag på, at tiden endnu ikke er nået til at tale højt om navne på, hvem der kan blive den næste formand for EU-Kommissionen.

Men selv om flere europæiske medier bliver ved med at nævne Thorning som en oplagt kandidat, forsikrer statsministeren endnu en gang om, at det ikke er aktuelt.

»Jeg er statsminister i Danmark. Og det vil jeg rigtig gerne blive ved med at være«.

»Jeg har sagt det rigtig mange gange: Jeg er ikke kandidat«, siger Thorning på et pressemøde efter mødets afslutning.

Stats- og regeringscheferne har i første omgang givet EU-præsident Herman Van Rompuy mandat til at indlede konsultationer med medlemmerne og de politiske grupper i det nyvalgte europaparlament.

Retning er vigtigere end navne

Men de er også enige om, at det lige nu - og ikke mindst i kølvandet på europaparlamentsvalget - er vigtigst at finde fælles fodslag om, hvad det er, EU skal beskæftige sig med.

»Det er vigtigere at gøre det rigtigt end at gøre det hurtigt. Det handler ikke kun om, hvem vi udnævner, men også om, hvad vi gør sammen«.

»Nu skal vi finde ud af, hvad der er Europas vigtigste opgaver de næste år. Det skal også være en del af samtalerne med det nye europaparlament«.

»Vi skal snakke om EU's prioriteter, før man begynder at snakke om, hvem der skal gennemføre de prioriteter«, siger statsministeren.

Thorning: Stort opbakning til nærhedsprincippet

Den danske regeringsleder siger, at der synes at tegne sig enighed om et princip om, at EU skal koncentrere sin indsats om de områder, hvor unionen giver merværdi for borgerne.

Og hun har selv nævnt velfærdsydelser som et eksempel på, at det er vigtigt, at landene "bevarer retten til at indrette sig, sådan som de ønsker i hvert af medlemslandene".

»Der er meget stor opbakning til det med, at nærhedsprincippet skal støves af igen og skal gælde i vores fremtidige arbejde«.

»Der har været en tendens til, at hvis man kunne, så skulle man«, siger statsministeren og lægger op til, at hun vil drøfte de danske indspark til debatten om EU's fremtidige prioriteter med Folketinget.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden