Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JENS DRESLING (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten og SF'ere: Kom nu ud af busken Villy

Både Enhedslisten og flere SF'ere afkræver udenrigsministeren svar på droneangreb.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) optræder med en uklædelig overfølsomhed over for USA, når det gælder stormagtens omdiskuterede brug af ubemandede bombefly.

Sådan lyder anklagen nu fra røster i Søvndals eget parti samt andre dele af venstrefløjen.

De seneste dage har USA’s brug af de såkaldte dronefly – der har til formål at slå formodede terrorister ihjel, men som også tager mange civile med i faldet – været til heftig debat, efter at de radikale og Venstre har sidestillet droneangrebene med henholdsvis terrorisme og tortur.

Villy Søvndal ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet, men har i Politiken blot svaret, at »Danmark ikke anvender droner« og at internationale regler skal overholdes. Det er for slapt, mener en række SF’ere, der er stærkt imod USA’s linje.

LÆS OGSÅ »Det er fuldstændig uforståeligt, at Villy ikke kan sige, hvad han mener. Jeg er meget skuffet. Selvfølgelig kan han godt forholde sig til det«, siger Per Henriksen, der er medlem af SF Amager og tidligere rådgiver for folketingsgruppen. »Vi havde forventet, at SF kunne profilere sig på udenrigspolitik, for det har vi traditionelt gået meget højt op i. Villy skulle bruge sin platform til at tage fat på nogle af de emner, der kommer op. Droner kommer for fulde gardiner nu«.

Forslag stoppet af partitoppen
Under SF’s landsmøde i april forsøgte flere medlemmer af landsledelsen at presse en vedtagelse igennem, hvormed partiet skulle »fordømme« de »folkeretligt ulovlige og vilkårlige henrettelser fra amerikanske droner«. Forslaget nåede aldrig til afstemning, men blev stoppet af partitoppen.

Medlem af landsledelsen Trine Mach var medforslagsstiller og havde gerne set en mere aktiv linje fra partiformanden.

»Hvad enten man sidder i den ene eller anden stol, må man tage stilling til, om den handling, der bliver begået, overholder spillereglerne. Det handler ikke om at kunne lide USA eller ikke kunne lide USA«, siger Trine Mach.

Hun er helt enig med Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der i tirsdagens Politiken beskyldte præsident Barack Obama for omfattende »snigmord«.



»Søren Pinds sammenligning med snigmord er udmærket, for det er, hvad der er tale om. Det holder sig ikke inden for international ret, og det overholder heller ikke menneskerettighederne«, siger Trine Mach.

Eksperter har dog de seneste dage påpeget, at spørgsmålet om lovligheden af angrebene fra luften – uden rettergang – ikke er endeligt afklaret. Det er stadig en juridisk gråzone.

Tvinges til at tage stilling

Udenrigsministeren ønsker ikke at kommentere kritikken, og det er heller ikke lykkedes at komme igennem til et ledende medlem af folketingsgruppen. Søvndal bliver imidlertid snart tvunget til at svare.

Enhedslisten har formuleret en række spørgsmål til Villy Søvndal og forsvarsminister Nick Hækkerup (S), som partiet søger svar på i Udenrigspolitisk Nævn efter sommerferien. Bland andet afkræves de den officielle danske holdning til droneangrebene.

LÆS OGSÅ »Ministeren har en overforsigtig holdning over for USA. Når sågar en Venstre-mand (Pind, red.) kan sige sin ærlige mening, giver det jo ingen mening, at en SF-minister ikke kan. Det er for slapt«, siger udenrigsordfører, Christian Juhl (EL). Faktisk er Villy Søvndal også af amerikanske journalister blevet afæsket sin holdning til droner.



Det skete på et fælles pressemøde med kollegaen Hillary Clinton i december. Adspurgt om de amerikanske droneangreb er et brud på international lov svarede Søvndal blandt andet:

»Jeg er en stor beundrer af amerikansk kultur. Nogle af os lyttede i vores unge dage til den samme musik, så de samme film, læste de samme bøger. Nogle af os har endda familie i USA«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden