Miljø. Enhedslisten håber, at de ekstra millioner kan være med til at skabe nye eventyr inden for andre miljøvenlige industrier som for eksempel solceller.
Foto: Finn Frandsen(arkiv)

Miljø. Enhedslisten håber, at de ekstra millioner kan være med til at skabe nye eventyr inden for andre miljøvenlige industrier som for eksempel solceller.

Politik

Superpulje skal booste grøn energi

Dagpengeaftale giver anledning til grøn pulje på 434 millioner kroner, som regeringen og Enhedslisten vil bruge på at sætte fut i den grønne omstilling.

Politik

Regeringen og Enhedslisten vil så kimen til Danmarks nye vindmølleeventyr med en ny aftale på 434 millioner kroner.

Pengene skal de næste fire år bruges til at skabe job inden for områder, som sikrer den grønne omstilling af samfundet. Målet er at styrke Danmarks konkurrence inden for vedvarende energiteknologier, energibesparelser og ressourceudnyttelse.

»Det er meget længe siden, man sidst har været i stand til at lave en langsigtet investering målrettet kernen i den grønne omstilling«, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

Puljen er en udløber af den seneste dagpengeaftale mellem regeringen og Enhedslisten. Her blev det besluttet at samle penge fra andre aftaler og tilføje 60 millioner kroner yderligere til en samlet indsats, som Enhedslisten kalder »den grønne superpulje«.

LÆS OGSÅ

Forhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten om fordelingen af pengene er netop gået i gang. I Enhedslistens udspil er de 434 millioner kroner fordelt på 20 indsatsområder. Partiet vil blandt andet understøtte udviklingen af økologisk byggeri og fødevareproduktion, udvikling af brintteknologi og bygningsintegrerede solceller.

Jagten på fremtidens vindere
Enhedslisten håber på, at den økonomiske støtte kan udvikle det nye ’vindmølleeventyr’. Det kan nemlig godt lade sig gøre at udvælge nye vinderbrancher, mener Per Clausen.

»Der er en masse eksempler på, at store erhvervseventyr kun er blevet til noget, fordi den offentlige sektor har satset på det. Her går vi igen målrettet efter at bevæge samfundet i en retning, samtidig med at vi udvikler erhvervsvirksomheder, som senere kan få rigtig gode vilkår på verdensmarkedet«, siger han.



Den grønne tænketank Concito tager godt imod Enhedslistens udspil.

»Det er stort set umuligt at forudsige, hvad der vil være gode penge og beskæftigelse i. Men set i lyset af de centrale miljøudfordringer er det nogle gode initiativer og puljer, der ligger i udspillet. Det er ikke summer, som i sig selv omstiller dansk erhvervsliv, men det kan sætte ting i gang, som har effekt på økonomi og beskæftigelse«, siger Michael Minter, kommunikationschef hos Concito.

Politikere er ikke egnede til at vurdere, hvor fremtidens vinder-teknologier skal være



Råd: Fokuser indsatsen
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er glad for, at det er lykkedes at skabe en flerårig pulje. Og sekretariatsleder Christian Ege tror, at det vil lykkes at skabe job, som peger i retning mod grøn omstilling. Men han mener, at Enhedslistens udspil spreder gode ting for tyndt ud.

»Politikere kan sagtens pege på nogle teknologier, hvor der er større potentiale end andre. Men man bør målrette det noget mere mod færre og større indsatser«, siger Christian Ege.

Han nævner penge til energirenovering, renovering af almene boliger, energisparetiltag på brancheniveau og indsamling af elektronisk affald som gode punkter i Enhedslistens plan, der burde få en større del af puljen på bekostning af andre af de 20 indsatsområder.

Det er meget længe siden, man sidst har været i stand til at lave en langsigtet investering målrettet kernen i den grønne omstilling



Enhedslistens skal nu fremføre forslaget for de fem involverede ressortministerier. Partiet er villigt til at ændre i indholdet, men har en »klar forventning« om at få hovedindholdet igennem.

Positiv minister

Klimaminister Martin Lidegaard mener, at de 20 punkter overordnet går i samme retning, som regeringen gerne vil: bedre ressourceeffektivitet inden for landbrug, transport, affald, energi og klima. De konkrete punkter vil han dog ikke kommentere, mens forhandlingerne står på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som udgangspunkt er det spændende tiltag. Det kan godt være, der er ting, vi vil skrue lidt op og ned for. Og det tager vi en helt fredelig drøftelse med Enhedslisten om«, siger Martin Lidegaard.

Det er ikke summer, som i sig selv omstiller dansk erhvervsliv, men det kan sætte ting i gang, som har effekt på økonomi og beskæftigelse

Han mener dog ikke, at det handler om at udvælge specifikke brancher allerede på nuværende tidspunkt.

»Vores tilgang er ’pick the challenge’ (find udfordringen, red.), og så må vi få alle de gode løsninger på bordet«.

LÆS OGSÅ Til gengæld får udspillet krasse ord med på vejen fra oppositionen. Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, advarer kraftigt mod at udvælge specifikke brancher på forhånd. »Det er en helt forkert tilgang. Politikere er ikke egnede til at vurdere, hvor fremtidens vinderteknologier skal være. Det afgør markedet meget, meget bedre«, siger Lars Christian Lilleholt.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce