Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Oliepolitik. Den danske statskasse er de seneste 10 år gået glip af op mod 124 milliarder kroner, som en konsekvens af nordsøaftalen fra 2003.
Foto: Mærsk

Oliepolitik. Den danske statskasse er de seneste 10 år gået glip af op mod 124 milliarder kroner, som en konsekvens af nordsøaftalen fra 2003.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten er gået glip af op mod 124 mia. fra Nordsøen

VK-regeringens nordsø-aftale fra 2003 endte langt fra eksperters anbefalinger. Det har gjort vejen ud af krisen længere, vurderer økonomer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske statskasse er de seneste 10 år gået glip af op mod 124 milliarder kroner – 12 milliarder kroner om året – som en konsekvens af nordsøaftalen fra 2003.

Det viser nye tal fra Skatteministeriet. Beløbet er så stort, at det ifølge økonomer potentielt kunne have afbødet de værste konsekvenser af den økonomiske krise.

LÆS OGSÅ

Isoleret set har nordsøaftalen, som blev indgået mellem daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og blandt andre A.P. Møller – Mærsk, ganske vist givet et stort milliardoverskud.

Men det ville have været langt større, hvis nordsøaftalen havde fulgt anbefalingerne fra eksperterne i det såkaldte kulbrinteudvalg, som afgav rapport i 2001.

Beregningen er troværdig
I givet fald havde provenuet samlet set været 124 milliarder kroner større, viser Skatteministeriets tal. Beregningen tager dog ikke højde for en eventuel overgangsordning, hvilket vil gøre beløbet mindre.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet finder beregningen troværdig.

Med en (...) mere rimelig beskatning kunne vi have haft en bedre offentlig økonomi

»Der er ingen som helst grund til at tvivle på Skatteministeriets tal. Samfundet får i dag ikke den andel ud af ressourcerne i Nordsøen, som det ud fra en rent økonomisk betragtning burde. Med en samfundsøkonomisk mere rimelig beskatning kunne vi have haft en bedre offentlig økonomi og have været bedre rustet til den økonomiske krise«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Udlægningen deles af flere økonomer.

Strammere regler i Norge
Overvismanden henviser til, at eksempelvis Norge har en strammere beskatning omkring Nordsøen – omtrent den samme, som kulbrinteudvalget dengang foreslog.

Han ser sig dog ude af stand til at vurdere, hvad der rent juridisk og aftalemæssigt kunne lade sig gøre i 2003, da man lavede aftalen.



SR-regeringen havde i oktober 2001 udformet et lovforslag på baggrund af eksperternes anbefalinger, og det stod til at blive gennemført, hvis ikke Nyrupregeringen kort efter var væltet, siger daværende skatteminister, Frode Sørensen (S).

I dette tænkte scenario havde olieselskaber som Mærsk frem til 2043 skullet betale 84 procent i skat i stedet for de 64 procent, som blev resultatet af VK-regeringens aftale. Derudover foreslog udvalget helt at lukke for gunstige fradrag, som selskaber kan bruge til at slippe for at betale skat.

Lars Løkke må redegøre for, hvorfor VK-regeringen hellere ville polstre olieaktionærernes bankkonti end styrke dansk økonomi

Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, klandrer VK-regeringen for at have sløset milliarderne bort.

»Det ærgrer mig i den grad at tænke på, hvor meget vi som samfund kunne have fået ud af de over 100 milliarder kroner. Derfor må Lars Løkke redegøre for, hvorfor VK-regeringen hellere ville polstre olieaktionærernes bankkonti end styrke dansk økonomi«, siger Thomas Jensen.

Afviser kritik

Bendt Bendtsen, der i dag er EU-parlamentariker, »afviser fuldstændig« kritikken. Ifølge ham var der ikke noget alternativ til at forhandle en aftale i stand med Mærsk.

LÆS OGSÅ »Hvis jeg ikke havde lavet en aftale i 2003, kunne man dadle mig herfra og til evigheden, fordi jeg lod 250 milliarder sejle ude i Nordsøen«, siger Bendt Bendtsen med henvisning til det beløb, som nordsøaftalen har sikret statskassen. Også Venstre afviser kritikken.

»Vi fik en rigtig god aftale, som sikrer, at det danske samfund får to tredjedele af indtægterne fra Nordsøen«, siger energiordfører Lars Christian Lilleholt.

Hvis jeg ikke havde lavet en aftale i 2003, kunne man dadle mig herfra og til evigheden, fordi jeg lod 250 milliarder sejle ude i Nordsøen

Til efteråret skal regeringen forhandle med Folketingets partier om en skærpelse af beskatningen af en række udenlandske olieselskaber. Aftalen ventes at indbringe 27 milliarder kroner, der går direkte til at forbedre tognettet.

Enhedslisten støtter ideen, mens Venstre og de konservative er imod.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden