Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsminister. Næsten hver anden dansker foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Kun 31 procent peger på Lars Løkke Rasmussen.
Foto: JENS DRESLING

Statsminister. Næsten hver anden dansker foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Kun 31 procent peger på Lars Løkke Rasmussen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måling: Danskerne foretrækker klart Helle Thorning-Schmidt

Hver femte Venstre-vælger foretrækker Socialdemokraternes formand som statsminister.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten hver anden dansker peger på Helle Thorning-Schmidt (S) som deres foretrukne statsministerkandidat.

Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

Hele 49 procent af danskerne peger på Socialdemokraternes formand som statsminister. Helle Thorning-Schmidt fører dermed fortsat klart over Lars Løkke Rasmussen, der i målingen bliver foretrukket som statsminister af 31 procent.

Kun én gang tidligere har så mange foretrukket Helle Thorning-Schmidt. Det var helt tilbage i januar 2011.

Hver femte Venstre-vælger peger på Thorning

Det er sjette måling i streg, at Socialdemokraternes formand er foran Lars Løkke Rasmussen.

Alle målinger er foretaget siden 14. maj og dermed efter, at Ekstra Bladet 12. maj afslørede, at Venstre i 2010 og 2011 sørgede for, at der blev købt tøj og sko for 152.000 kroner til Lars Løkke Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt er dermed steget 15 procentpoint i forhold til den seneste måling før bilagssagen. Tilsvarende har Lars Løkke Rasmussen mistet seks procentpoints opbakning.

Og noget kunne tyde på, at der i Venstre fortsat er en udbredt kritik af Lars Løkke Rasmussen. I hvert fald viser målingen, at 20 procent af Venstres egne vælgere faktisk foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister over Venstres egen formand.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg erkender, at Venstre står over for en stor opgave med at genoprette danskernes tillid til partiet. En opgave, hun forventer, partiet kan løse.

»Jeg er ikke ikke i tvivl om, at når det først handler om politik igen, så skal det nok rette sig. Vi er langt bedst, når det handler om politik, til gengæld er vi ekstremt dårlige, når det handler om personsager«, siger hun til Politiken.

Løkke henter ind på Thorning

Samtidig viser målingen dog, at Lars Løkke Rasmussen efter en måned med negativ omtale i forbindelse med Venstre-formandens tredje bilagssag faktisk henter lidt ind på Helle Thorning-Schmidt.

Seneste måling, der blev foretaget i dagene op til maratonmødet i Venstres hovedbestyrelse i Odense, gav kun Venstres formand opbakning fra 27 procent af danskerne.

Siden da er antallet af vælgere, der hverken foretrækker den ene eller den anden som statsministerkandidat, faldet. Lars Løkke Rasmussen er samtidig gået fire procentpoint frem, mens Helle Thorning-Schmidt kun er gået to procentpoint frem.

Målingen er gennemført som en kombineret web- og telefonundersøgelse i perioden 4.-9. juni 2014. 1.135 respondenter har medvirket i undersøgelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke et gravskrift over Løkkes statsministerdrømme

Ifølge professor og valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, behøver målingen dog ikke give anledning til alt for dybe panderynker hos Venstre.

»Det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen som person ikke er så populær, men hvis folk stemmer, som de giver udtryk for i andre målinger, ser det ud til, at han stadig ender med at blive statsminister«, siger Rune Stubager og fortsætter:

»Så målingen er selvfølgelig ikke gode nyheder, men det kunne være værre, når man ser det i forhold til andre målinger«.

Rune Stubager understreger, at partilederes popularitet ofte kan ændre sig hurtigt.

»Enkeltpersoner er mere følsomme over for, hvad der kommer frem om dem, fordi de står som sig selv, hvorimod partierne består af flere forskellige personer og faktorer, der tilsammen afgør vælgernes holdning til dem«, siger Rune Stubager.

»Lars Løkke Rasmussen har ikke grund til at være begejstret over tendensen i målingerne for tiden, men det er for tidligt at betragte det som et gravskrift over hans statsministerdrømme«.

Valgforsker: Partilederen kan trække et parti ned

Også valgforsker Søren Risbjerg Thomsen understreger, at partilederes popularitet hurtig kan ændre sig. og det sker således ofte, at en konkret sag ændrer populariteten i den ene eller den anden retning, siger han.

Søren Risbjerg Thomsen undersøger i øjeblikket forholdet mellem partilederes popularitet og vælgernes sympati med partiets politik. Og det tyder på, at årsagen er todelt.

»Når lederens popularitet stiger, stiger partiets popularitet og gør vælgerne mere tilbøjelige til at stemme på det. Det samme gælder med omvendt fortegn. Men partiets popularitet kan også påvirke partilederens popularitet«, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det vi har set for nylig er, at Løkkes popularitet har trukket partiet ned. Men da partilederens popularitet hurtigt kan ændre sig, kan billedet også hurtigt blive et andet frem mod næste folketingsvalg«, siger han.

En dugfrisk Megafon-måling gav i morges Venstre en fremgang på godt fem procentpoint i forhold til seneste måling, hvor partiet blot stod til 14,5 procent.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden