Foto: ADRIAN JOACHIM
Politik

De radikale forsvarer nu en »stram udlændingepolitik«

Partiet opgiver sin modstand mod blandt andet 24-årsreglen.

Politik

Det Radikale Venstre opgiver nu at gøre det lettere for udlændinge at slå sig ned i Danmark.

Partiet vil gøre op med sin tidligere og mere lempelige politik på området og vil i dag bevare 24-årsreglen og den nuværende udlændingepolitik, skriver Berlingske.

»Vi har en stram og retfærdig udlændingepolitik, og det er en politik, som, vi mener, skal fortsætte efter næste valg«, siger Christian Friis Bach, der er gruppeformand for de radikale i Folketinget.

Han erkender over for avisen, at Danmark ikke kan »håndtere alle flygtninge i Verden«, men tilføjer, at det med den nye indvandrerkurs fra de radikale ikke længere vil være muligt at slå en kile ned mellem regeringspartierne S og R i spørgsmålet om udlændingepolitikken.

Kritik fra baglandet

Partiets landsformand, Klaus Frandsen, kræver dog ifølge Berlingske, at der op til næste valg skal lægges op til ændringer i reglerne for asyl, familiesammenføring, kvoteflygtninge og integration.

Det synspunkt har han opbakning til fra formanden for de radikale i Københavns omegns storkreds, Jens Rikardt Andersen:

»Èt er, hvad dem, vi kender i medierne melder ud - noget andet er, hvad de radikale virkelig står for.«

De radikales kursskifte kommer efter et EU-valg, der gav partiets ærkefjende, Dansk Folkeparti, en overvældende valgsejr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden